Debat: CO2-udledning og halmafbrænding - forsøg på en bredere belysning
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Svar til Lars Normann Thomsen på spørgsmålet fra Lokalavisen uge 3: »Hvori tager han fejl, Lars Erik Sørensen?«
Det handlede om, hvorvidt halm er en CO2-neutral energikilde.
Erik Engholm Poulsen overser to grundlæggende aspekter:
Der er for det første flere årsager til, at man ikke kan kalde fjernvarme på baggrund af afbrænding af halm for CO2-neutralt.
Derudover er der en række aspekter ved afbrændingen, der er mindst lige så vigtige.
Først talen om CO2- neutralitet.
Halmen ligger på marken. For at blive til varme hos en fjernvarmebruger skal halmen indsamles og komprimeres, læsses, transporteres til fjernvarmeværket, lagres og fødes i kedlen. Varmen skal pumpes ud til forbrugeren. Røgen skal renses. Alle disse processer kræver energi. Denne energi har i alle sammenhænge en CO2-udledning – stor eller lille.
Dernæst de øvrige aspekter.
CO2 er en klimagas. Stigende indhold af blandt andet CO2 i atmosfæren har gjort kloden varmere. Ifølge Parisaftalen skal vi søge at begrænse den globale opvarmning til højst 2 grader og så langt ned mod 1,5 grad som muligt. Her er det interessante, hvilke muligheder vi har for ikke at slippe bundet kulstof ud i atmosfæren som CO2 ved af afbrænde halmen af. Vi har forskellige muligheder for ikke at brænde så meget af.
En af dem er at bruge mindre varme. Det kan gøres ved energieffektiviseringer både i transmission og hos bruger. I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine fandt vi ud af, at der er store besparelsespotentialer ved adfærdsændringer. Vi kan i højere grad udnytte vedvarende energikilder og nyttiggøre procesvarme, der lige nu går til spilde. I forbindelse med varmepumper kan vi så anvende halmen som backup, når de vedvarende energikilder svigter – når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Alt sammen tiltag der i øvrigt også vil mindske luftforurening.
Hvis man lader halmen forblive på marken eller, endnu bedre, anvender den som strøelse, bidrager den sammen med møg positivt til jordens kvalitet. Herved opnår man at udskyde dannelse af CO2 på baggrund af kulstofforbindelserne. I den pressede situation, vi er i med 2025- og 2030-mål, har selv en kortere udskydelse også ret.
Efterspørgslen efter halm er sammen med efterspørgsel efter træbaseret biomasse blevet stor. Dette er til dels sket på baggrund af beregningsmåde for samfundsnyttig investering. Beregningsmåden har favoriseret lave investeringer og høje driftsomkostninger (halmafbrænding) sammenlignet med store investeringer med lave driftsomkostninger (VE, varmepumper med videre). Dels er det sket på baggrund af italesættelsen af CO2-neutralitet eller talen om, at der ingen CO2-udledning er ved afbrændingen. Denne fejlagtige betragtning ligger formentlig også til grund for afgiftsfritagelsen for disse brændsler.
Sluttelig må man efter min mening forberede sig på den tid hvor der dyrkes flere og varierede afgrøder til fødevarer og mindre mængder korn med deraf faldende halmproduktion. Langt størstedelen af kornproduktionen går til foderbrug.
Jeg er overbevist om, at fjernvarme produceret ved halmafbrænding har et lavere CO2-udslip, end hvis det var produceret ved for eksempel træpiller og flis.
Men jeg tænker, at det er vigtigt at forsøge at tegne det samlede billede af konsekvenserne af vores handlinger.
Kommentarer til artiklen fra 2021, som lokalavisen citerer fra i udgaven fra uge 2:
Halmen må betragtes som et produkt. Nogen har den, nogen vil gerne købe den, den har en pris.
Fuldstændig lige som træet i skoven, der ikke umiddelbart kunne bruges som det bedste møbeltræ, men bliver fliset og brændt af.
Jeg har ikke sammenlignet halm med fossile brændsler.