Fortsæt til indhold

Husk de unge, når I udvikler Ebeltoft - vi mangler et havnebad

Debat
Oskar AlstedSyddjurs Friskole - praktikant hos borgmester Michael Stegger Jensen i sidste uge:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Det absolut fedeste om sommeren som ung i Ebeltoft, er helt sikkert vandet.

Der er mange gode badestrande tæt på, og dem er vi meget glade for, os unge elsker at hænge ud og bade.

Men kære politikere og Ebeltoft i Udvikling, det kan blive meget bedre, som det er nu, er der mange børn og unge der hopper i vandet fra havnen ved Fregatten, men det må man faktisk slet ikke.

Derfor synes jeg, et havnebad ville være den perfekte løsning.

Det kunne eventuelt ligge på græsstykket mellem Strandbaren, og havnen ved Fregatten.

Det ville give unge en mulighed for at hænge ud uden at provokere nogen.

Modsat det nuværende hæng-ud-sted, Maltfabrikken, der trods alt er et bibliotek.

Jeg håber, I vil lytte til min ide, og overveje om et havnebad ville forbedre Ebeltoft for unge.«