Slå facitlisten fra!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg genbesøgte Elisabeths Gjerluff Nielsens sangkatalog, da jeg i oktober sidste år hørte, at hun var død. Elisabeth skrev fantastiske tekster, der både indrammer kærlighedens af og til vanskelige grundvilkår, samtidig med at hun ofte har en både krads og kærlig finger på tidens puls. ’Blå mandag’, som hun hittede med som forsanger i gruppen Voxpop i 1982, handler om at være konfirmand i starten af 80’erne – i en tid, hvor krisebevidstheden er nærværende overalt – også (og måske især) i de unge menneskers liv. I omkvædet opfordrer Elisabeth tidens unge til at huske at »…slå facitlisten fra og støve drømmene af«.

I kirker over hele landet og i mange familier kigger vi i disse dage ind i konfirmationsfester i den kommende tid. Og vores tid har mange lighedstræk til fælles med starten af 80’erne. Der er også mange elementer og strukturer, der er helt forskellige – men krisebevidstheden med en økonomisk inflationskrise, sikkerhedstrussel i Europa og usikkerhed om fremtiden er den samme. Vores unge bliver (som de unge i 1982) også konfirmeret i en tid, hvor ’nødvendighedens politik’ formuleres som det eneste svar på tidens krise-udfordringer. Det er der helt sikkert noget sandt og sundt over. Men en anden sandhed er, at verdenshistorien viser os, at holdbare løsninger i krisetider sjældent ligger inden for det etablerede, det sikre, det kendte - men ofte netop i en modsætning til det. Især nutidens udfordringer i forhold til et globalt økosystem i nærmest frit fald kalder på nytænkning og skift i de etablerede paradigmer. Så vi lever i en krisetid, hvor vi både har brug for ’nødvendighedens politik’, samtidig med at nytænkning også er nødvendig. Og dén fornyelse skal komme fra de unge generationer. Så vi skal understøtte vores unge i at huske at ”slå facitlisten fra og støve drømmene af” – bare en gang imellem. For vi er alle afhængige af nye løsninger på kendte problemstillinger – og vi skal støtte vores unge i at turde søge disse løsninger.