Livets sidste skjorte

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Da jeg stryger min fars sidste skjorte, går det op for mig, hvor ofte min mor gjorde det for far. Hver gang Gud gjorde livet til en fest, strøg min mor skjorter. Til hverdag strøg hun også viskestykker og lagner. Til sidst strøg hun ikke længere.

Det varme jern glatter alle rynker ud, de små og de store, for krøller og folder slipper ingen for. Og den sidste skjorte skal være fri for folder, tænker jeg - i døden er der ikke plads til det forkrøllede. Man skal ikke ligne en mislykket udgave af serviet-varianten svanen i sin kiste eller et sammenkrøllet papir, der er på vej i en skraldespand - kastet med tilfældig hånd.

Det må gerne være glat, tænker jeg, mens jeg kæmper med de der folder, der drilske viser sig i armhulerne - synes i et glimt, at jeg mangler et lille bitte strygejern, der virkelig kan komme ind i hjørnerne, som når far valgte værktøj fra topnøglesættet, der skulle passe med møtrikken inde i mejetærskeren. Få det til at passe sammen, som far skal passe sammen med sin nystrøgne skjorte.

De er ved at være færdige derinde i soveværelset, hvor han ligger. Jeg kan høre, de skal bruge skjorten. Han har fået sine pæne sorte bukser på.

Jeg sætter tempoet lidt op, men det kan man ikke, ryggen stryges, det varme metal smutter afsted over det brede stykke men farten sænkes ved syningerne.

Det skal være glat - ikke for, at far kan stå nypudset og nystrøget foran vor Herre og dommer. Gud er ligeglad med det krøllede og foldede, vi måtte komme med. Han har det helt store strygejern, Kristus at gøre godt med. Og det gør han, gør godt, både det der udeblev, og det skæve der blev.

Far skal til den store fest med den gode musik og lys på lys på lys, så vi klæder far pænt på. Hans nystrøgne skjorte er færdig nu, det blev så godt, det kunne blive med min hånd på strygejernet.

Han er flot, far, i sin seng.

Skrevet i forbindelse med klummeskriverens fars død februar 2023. Faderen blev 95 år gammel og var landmand på Vestfyn på slægtsgården Lindgravgård. Faderen døde mæt af dage i sin seng på et plejehjem i Taulov til hvilken by han og hustruen flyttede til for godt 25 år siden.