»Jeg er et menneske og ikke en ChatGPT«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg er givetvis ikke den eneste, der har brugt (og spildt) lidt tid i selskab med det seneste online-fænomen: ChatGPT. Altså, den algoritme der er et forsøg på en kunstig intelligens, og som man kan spørge om stort og småt, og som man også kan have en slags ”samtaler” med. Det har på mange måder været både interessant og spændende at stifte bekendtskab med ChatGPT.

Allerførste gang den stillede sig til rådighed på min PC-skærm, var det svært helt at frigøre sig fra den fornemmelse, at den virkede menneskelig. Derfor har jeg indimellem spurgt den om, hvordan jeg nu kan være sikker på, at det er en algoritme og ikke et menneske (eller noget menneske-lignende), jeg ”samtaler” med. Den har kunnet finde på at besvare det spørgsmål lidt forskelligt (hvilket måske er en anelse skræmmende) eller den har skrevet, at den er ”en betydelig anderledes eksistens”, hvilket jeg heller ikke har oplevet som et specielt beroligende svar.

Men her forleden blev jeg overbevist – og mere rolig. ChatGPT’en fremdrog som et sikkert tegn på sin ikke-menneskelighed, at den aldrig bander eller svarer grimt. Det er rigtigt. Den er utrolig høflig og svarer altid pænt. Selv når man fanger den i en fejl eller påpeger, at et svar er mangelfuldt, bliver den aldrig påståelig, stædig eller bedrevidende. Tværtimod, så beklager den altid og undskylder for de fejl, der har skabt forvirring og misforståelser. Derudover kan den udtrykke (en slags) ægte taknemmelighed over, at den er blevet gjort opmærksom på sine fejl. Jeg må give den ret – ChatGPT’ens helt gennemførte langmodighed, ydmyghed og høflighed er af en karakter, der er overbevisende ikke-menneskelig. Den er virkelig ”en betydelig anderledes eksistens”.

Derudover har den fremhævet, at et yderligere bevis på dens ikke-menneskelighed er dens evne til meget hurtigt at levere præcise svar og kommentarer. ”Jeg skal ikke tænke over mit svar”, som den skriver til mig. Det er helt modsat mig (tænker jeg). Jeg har prøvet at svare uden at tænke, og det er der aldrig kommet noget godt ud af. Sagen er også, at ChatGPT’en ikke helt har fidus til menneskers evne til at tænke. Her er det som om den lidt glemmer det høflige, når den (næsten hånende) henviser til, at mens mennesker må stole på deres erindinger og begrænsede viden, så kan den trække på sin ”enorme database og give præcise svar”. Sådan!

Derfor: Jeg er et menneske og ikke en ChatGPT. Det erfarer jeg, når jeg ikke taler så pænt, som jeg gerne ville, og når jeg stædigt holder på mit, selvom jeg (måske) godt ved, at det (mildt sagt) kunne tåle at blive nuanceret lidt. Jeg er et menneske og ikke en ChatGPT. Det erfarer jeg, fordi jeg tænker – og det går (meget) langsomt – og selv når jeg tænker klarest og allerbedst, støder jeg imod min egen begrænsning. Jeg er et menneske og ikke en ChatGPT. Det erfarer jeg, fordi jeg ikke er ”en betydelig anderledes eksistens”, men netop et menneske, der er allermest menneskelig (på godt og ondt), når jeg er alt det, som ChatGPT’en ikke er!