Brev til byrådet: »Vi vil huske borgerne på det kæmpemæssige demokratiske svigt«
Den Grønne Ungdomsbevægelse har sendt et åbent brev til Aarhus Byråd om beslutningen om at udvide Aarhus Havn.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Kære byrådsmedlem
I debatten om en potentiel havneudvidelse er der fra havnens og borgmesterens side blevet ført et meget gennemgående postulat om, at kun en udvidelse af havnen kan løse den pladsmangel, havnen påstår at have.
Vi vil godt udfordre det synspunkt fra Den Grønne Ungdomsbevægelses side og komme med et mere konstruktivt, og ifølge os og mange andre borgere, bedre alternativ end permanent at inddrage en stor del af søterritoriet til industri.
Først og fremmest er der er blevet sat spørgsmålstegn ved, hvor dygtige Aarhus havn har været til at pladsoptimere - her er der et kæmpe potentiale, som kan gøre en dyr, samt klima- og miljøskadelig udvidelse overflødig.«
Mange alternativer
Metin Aydin fra Radikale Venstre har i Din Avis Aarhus sammenlignet kapaciteten i Durban, Bremerhavn og Antwerpen med Aarhus Havn. De 3 havne har alle mindre areal end Aarhus havn, samtidig med at de håndterer 3-5 gange flere containere pr. hektar end Aarhus havn. Fx håndterer Bremerhavn på ca. 22 Ha 1,5 mio TEU sammenlignet med Aarhus havn, som på 46 Ha håndterer 0,759 mio. TEU1.
Der er altså et meget større potentiale for at effektivisere på de eksisterende arealer end de 10%, som er i den politiske aftale.
Her nævnes også at en investering i elektriske portalkraner, såkaldte RTG’er, på ganske kort sigt kunne få Aarhus Havn til at udfase fossile brændsler og udnytte pladsen næsten dobbelt så godt. I et indlæg i Stiften er der også kommet en lang række forslag fra en person, med “stor indsigt og lang erfaring fra Aarhus havn”. Heri nævnes det at havnen kan pladsoptimere, eks. ved at sætte krav til, hvor lang tid virksomheder må have containere stående på havnen (Dwell time), og hvordan arealprisen er for lav sammenlignet med arealpriser på land.
Desuden mener kilden, at pladsen på havnen i høj grad bliver spildt på administrationsbygninger, venteplads til lastbiler og det pladskrævende “crossdocking”, som alle ikke hører hjemme på en havn, der er ‘presset på areal’.
Nok vigtigst af alt nævnes det også, at efter MSC og Mærsk har ophørt deres parløb, er en mulig konsekvens, at de helt vil stoppe med at sende de største skibe til Aarhus. Det vil selvsagt reducere godsmængderne betydeligt. Og indlægget nævner desuden at “de fremskrivninger, som havnen og konsulenterne arbejder med, er vanvittige og urealistiske. Der lægges op til to containerterminaler i Aarhus. Jeg kan ikke se, at det skulle være realistisk, eller at nogen containerline-selskaber skulle være interesseret i en terminal 2 i Aarhus.”
Konkrete alternativer til en udvidelse kan være:
- Købe nye elektriske portalkraner (RTG’er) for væsentligt at optimere arealet OG reducere CO2-udledningerne fra havnen betragteligt.
- Flytte tomme containere til en tørhavn ved fx Framlev.
- Stille krav til Aarhus havn om at optimere væsentligt på nuværende arealer. De kunne bl.a. stille langt større krav til dwell time, indføre et ‘Truck appointment system’ mm. - Der er potentiale til langt langt over de 10%.
- - Stille krav til at virksomhederne på havnen: ”Havnens forretningsbetingelser kræver, at den begrænsede plads kun tildeles ”havne- og skibsfart-relaterede aktiviteter”. Men det begreb er i mine øjne for elastisk. Samtidig er arealprisen - såvidt jeg kan se - lav i forhold til landbaserede arealer, hvilket skaber et vanvittigt incitament til at flytte aktiviteter til havnen, som lige så godt kunne placeres andre steder. Tilsammen betyder det, at efterspørgslen altid vil være højere end udbuddet. Der vil ALTID opstå mangel på plads på havnen. Også selvom udvidelsen går igennem. Der er brug for prioritering.”
Og derefter afvente og lave uvildige analyser på:
- Om Mærsk flytter en stor del af sin aktivitet væk fra Aarhus efter bruddet med MSC?
- Hvordan ændres flowet af gods, når Femern bælt-forbindelsen forkorter afstanden mellem Hamburg og København betragteligt?
- Hvordan udvikler vores import fra Asien sig, når EU indenfor en årrække indfører en CO2-afgift på importerede varer?
- Hvordan er verdenshandlen forandret efter Rusland gik ind i Ukraine?
- Effekten af nødvendigheden af at vi sænker vores forbrug for at leve op til Paris-aftalen. Det er ifølge IPCC billigere at reducere udledningerne NU end at betale den astronomiske regning det forestående klima kollaps kommer med.
Når der så er bedre klarhed over situationen, kan man tage stilling til, om en udvidelsen af havnen i Aarhus vil være nødvendig.
Det kan ikke understreges nok, hvor usikker den nuværende beslutning faktisk er. Det er svært at forestille sig, at mængden af containertransport vækster lineært, som Rambøll forudsætter, taget ovenstående usikkerheder i betragtning.
En stor del af den kritik, som I og jeres beslutningsgrundlag har fået, skyldes opdraget fra havnen. Havnen har eks. bedt om at få sammenlignet hver enkelt af alternativerne op mod en fuld udvidelse af havnen, forudsat at Rambølls vækstprognose var sand. Det ville være langt mere logisk at holde alle alternativerne kombineret op overfor en udvidelse. Måske var det på tide at stille krav til kvaliteten og objektiviteten af rapporterne og ikke lade sig føre rundt i manegen.
I har allerede alle argumenterne for at udskyde beslutningen:
- I vil have lyttet til den massive modstand fra borgerne.
- I vil have lyttet til jeres eget borgerpanel, som i overvejende grad anbefalede at udskyde beslutningen.
- I vil for alvor markere jer som byrådet, som tog det forestående klimakollaps seriøst.
- I vil blive elsket for at have taget borgernes og byens side.
Hensyn til erhvervslivet eller byen?
Et af mest vedholdende argumenter for en udvidelse er, at den vil forbedre Aarhus Havns konkurrenceevne. Vi anfægter ikke at mere plads på havnen kan forbedre konkurrenceevnen for Aarhus havn, men spørger snarere, om det skal have lov til at ske på byens og fremtidens bekostning?
Aarhus var engang en havneby og i dag en vidensby. Måske er det på tide at I byrådsmedlemmerne anerkender, at Aarhus vigtigste ressource ikke er, at have færrest problemer ved at udlægge unik natur til containerplads, men snarere Aarhus’ evne til at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft ved at være et dejligt sted at bo tæt på naturen.
De, som mener, at man af hensyn til erhvervslivet skal udvide havnen, har en meget ensidig og selektiv udvælgelse af ‘erhvervsliv’. Hvem tiltrækker flest arbejdspladser og bidrager mest til kommunekassen? Aarhus Universitet, Salling Group, Arla eller Aarhus havn?
Mange borgere og organisationer kommer til at fortsætte kritikken som minimum indtil næste valg! Vi kommer til ved valget at gøre opmærksom på lige præcis hvilke kommunalpolitikere, der stemte for en havneudvidelse. Ansvaret for beslutningen hænger på mange flere end kun Jacob Bundsgaard.
Vi vil huske borgerne på det kæmpemæssige demokratiske svigt, hensynet til havnen frem for byen, og på hvordan ingen af politikerne omkring borgmesteren havde integritet nok til at sige fra overfor borgmesterens perverterede magtudøvelse.
Jacob Bundgaard fik halveret sit stemmetal ved sidste valg. Hvordan kommer det til at gå, efter han, Venstre, Konservative og SF fører en meget upopulær havneudvidelse igennem?
Aarhus kontrollerer måske ikke væksten, men kontrollerer heller ikke containertransporten. I lyset af alle de tidligere nævnte usikkerheder om skibstransporten i fremtiden, er det en meget risikabel beslutning at satse så mange penge, politisk kapital og natur på, at godsmængderne i Aarhus Havn stiger. Husk at Aarhus kommunekasse hæfter.
Der er bedre, billigere og hurtigere alternativer. Vælg dem i stedet for at hælde yderligere beton i Aarhus bugten.
CO2-neutrale hilsner
Den Grønne Ungdomsbevægelse Aarhus