Mørk fremtid for beboerne i Fredensgade
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Hver morgen venter jeg at stå op til larmen fra gravkøer, lastbiler, byggemaskiner og håndværkere.
For hvad dag det skal være, vil de første mange ton jord begynde at blive flyttet omkring, når byggeriet af det omdiskuterede op til fem etager høje lejlighedskompleks i Fredensgade i Hinnerup skydes i gang.
Jeg er 88 år og så uheldig at bo modsat det kommende byggeri i, hvad der indtil nu er en dejlig lys lejlighed på første sal ud til Fredensgade.
Thorasdal er det kommende byggeri blevet døbt, og det vil efter planen komme til at bestå af 75 lejligheder, som for de nærmestes vedkommende kommer til at rage fem etager op.
Når byggeriet står færdigt, vil det betyde farvel til den livskvalitet, der består i at kunne se solen mod øst, farvel til udsigten til Nørreskovens bøgetræer, farvel til at se højlandskvæget gumle forbi nede på engen foran, farvel til mod syd at kunne se ned over Rønbæksøen, men til gengæld goddag til at kunne se de få meter over til en massiv boligblok og ind i mine nye genboers stuer og altaner og privatliv.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det er lovligt at bygge så højt og så tæt på.
Og for fremtiden skal jeg til at vænne mig til at lukke døren, når jeg skal fra soveværelset og ud på badeværelset, for der bliver fuldt indkig fra den anden side gaden, hvis ikke mine gardiner er trukket for.
Blokken, jeg bor i, er et kompleks med lejligheder, man skal visiteres til.
Jeg har boet her godt to år og vidste godt, at der skulle bygges i højden i Fredensgade, da jeg flyttede derned fra Hindhøjen. Men at det ville blive SÅ højt, troede jeg godt nok ikke. Jeg deltog i sin tid i et borgermøde, der blev holdt, da planerne blev præsenteret, men på trods af de mange kritiske røster, der fremkom dengang, synes jeg ikke, at politikerne har lyttet til kritikken overhovedet.
Det betyder også, at alle vi, der bor i de mange lejligheder, der vender over mod det kommende byggeri, er rigtig kede af, at vi får vores udsigt ødelagt. Vi er også bekymrede over den ekstra trafik, det vil betyde i Fredensgade, men ingen har desværre gjort indsigelser. Vi tilhører alle en generation, der normalt ikke beklager sig.
På det offentlige møde fik jeg én af de lokale politikere til at love at komme på besøg for at tale om højhusprojektet, men han kom aldrig, og nu er løbet jo kørt for længst.
Jeg kunne ellers godt have foreslået andre steder, hvor man kunne have bygget i højden, steder der ikke havde kostet noget af den slags byggeri, der kendetegner en gammel stationsby, og steder som i min optik ikke ville have generet så mange mennesker.
Vi, der bor her, har jo en alder og et helbred, så vi ikke bare kan flytte.
Som nævnt er noget af det, der bekymrer mig, den øgede trafik, som de mange nye beboere i Fredensgade vil medføre. Allerede i dag er der stærk trafik i gaden. Jeg har lavet min egen lille optælling en tilfældig tirsdag en junidag.
I perioden fra kl. 9 til 12 og igen fra 14 til 17 talte jeg således ikke færre end 1040 køretøjer: biler, lastbiler, scootere og knallerter.
Dels er der støjen fra køretøjerne, dels er der den markante rummel samme køretøjer forårsager, når de kører hen over granitbelægningen i krydset Fredensgade/Østergade.
Det ser sikkert smart ud på et stykke papir på et skrivebord, men ude i virkeligheden, dur det bare ikke.
Og nu bliver det bare værre...