»80.000? Hold mig venligst udenfor«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En kommentar til nogle af de påstande, der kom fra formændene for de fire fællesråd hjemmehørende i sydøstbyen i blandt andet et åbent brev til alle byrådsmedlemmer den 17. april, der også blev bragt i Din Avis Aarhus.

Det er simpelthen et nummer for flot, når de fire formænd præsenterer sig som talsmænd for 80.000 borgere. Vel bor der 80.000 borgere indenfor de område, der dækkes af de fire fællesråd, men langt de færreste er overhovedet klar over fællesrådenes eksistens.

Ikke alene er det en tilsnigelse at præsentere sig som legitim talsmand for borgere, der ikke har givet tilsagn eller overhovedet er klar over, at deres område har ”en talsmand”; Det er ligeledes langt fra alle borgere i de nævnte områder, der er enige i den totale afvisning af enhver form for udvidelse af Aarhus Havn, som formændene fra første dag har lagt for dagen.

Den sidste påstand kan jeg bakke op: Jeg er medlem af bestyrelsen af Frederiksbjerg Og Langenæs Fællesråd og jeg har gentagne gange gjort det klart, at jeg accepterer en udvidelse af havnen. At der er borgere, der deler min mening, vælger de fire formænd at se ganske bort fra i deres korstog.

Min opfattelse af, at kommunen også skal fungere som en helhed og ikke kun som løsrevne lokalområder, har ikke vundet meget gehør på de talrige møder og debatter, jeg har deltaget i. Vel er jeg rigtig glad for at bo på Frederiksbjerg og ønsker alt det bedste for vores bydel, men vi her i smørhullet kan ikke tillade os, at blokere for resten af byens og kommunens udvikling. Og det er lige præcis, hvad vi risikerer, hvis vi blokerer for en havneudvidelse.

Ofte, når talen er faldet på havneudvidelsen, er mine argumenter blevet forsøgt affærdiget med, at »det skal du jo sige, du er jo medlem af Socialdemokratiet«. Ja, jeg er medlem; jeg er formand for partiforeningen for Frederiksbjerg/Langenæs. Men, tro det eller ej: Når jeg er til møde i Fællesrådet, er jeg ikke en socialdemokratisk muldvarp, ligesom jeg heller ikke i Socialdemokratiet møder op som enøjet lobbyist udelukkende fokuseret på, hvad jeg mener, er bedst for Frederiksbjerg og Langenæs. Mine værdier bærer jeg i mig, også selvom det ikke altid gør det muligt for mig at synge i kor.

Vi, der accepterer en udvidelse, har fået vores argumenter afvist gang på gang med begrundelsen, at kilderne er utroværdige. Samtidig insisterer en del af modstanderne på, at deres argumenter skal accepteres blindt og betragtes hver for sig uden øje for den helhed, de indgår i. Den stejlhed kan på længere sigt blive dræbende for ægte demokratisk samtale.

I værste fald kan fællesrådene udvikle sig til at være en fåtallig skare lokale aktivisters protestplatform uden relevans for flertallet af borgere eller for det til enhver tid siddende byråd. Meningen med fællesrådene var at bygge bro mellem borgere, byråd og forvaltning. Lad os være opmærksomme på, at vi ikke kommer til at grave grøfter i stedet.