Debat: Når fremskridt bliver et tilbageskridt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har lige læst Else Francks indlæg i Lokalavisen Favrskov den 26. april 2023 og må indrømme, at det gør mig trist, at vores folkevalgte behandler ældre mennesker på denne måde.

Jeg går personligt ind for. at der skal være fremskridt i vores bys udvikling, men er en arg modstander af, at det der kaldes fremskridt, bliver et stort tilbageskridt for andre.

Jeg har fuld forståelse for, at man ønsker at etablere boliger i midtbyen i Hinnerup, men ikke forståelse for, at disse boliger etableres, så de betyder livsforringende forhold for andre borgere.

Jeg forstår virkelig, at Else Franck er trist over, at hendes udsigt til engen, Nørskoven og græssende højlandskvæg skal ødelægges af et monument over forfejlet byplanlægning. Tænk sig, at man kan etablere lyse og gode boliger som blandt andet ældre borgere kan visiteres til, og så ikke længe efter gør, hvad man kan for at ødelægge livskvaliteten for de samme borgere.

Et af argumenterne i sin tid for højhusbyggeriet (i Hinnerup er det et højhus) var, at man ville etablere boligmuligheder for borgere, der er kommet op i alderen og ønsker at nedprioritere fra parcelhuset og komme nærmere på midtbyen og indkøbsmuligheder. Det forstår jeg også, men må dog erindre om, at det er et aarhusiansk boligselskab, der står for byggeriet, og det plejer at betyde, at medlemmer af et sådant boligselskab, der står på ventelister til bolig, har fortrinsret.

Så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange Hinnerup-borgere, der kan flytte ind i dette fejlplacerede byggeri, når det står færdigt.

Else Franck, du og de andre beboere i ”dit” hus har min fulde sympati.