Du er gudinden. Udråbstegn!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den feministiske teologi kan bidrage til, at kirken og gudstjenesterne tager alvorligt, at mennesker udtrykker religiøsitet forskelligt. 75 års jubilæet for kvindelig ordination er en god anledning til at reflektere over, hvad det vil sige at være kvinde i folkekirken.

Lene Sjørup (f. 1946), teolog og super-kvinde inde for den feministiske teologi, skrev tilbage i 1983 bogen Du er gudinden – religiøsitet og teologi hinsides gud fader, som er forbavsende aktuel. Bogens argument er, at teologi er refleksion over religiøse følelser, og hvis teologien skal rumme alle, er det vigtigt, at den ikke kun repræsenterer én bestemt gruppe.

I lang tid blev teologien drevet af det, Sjørup måske lidt firkantet kalder ”herskerkulturen”. Og dens teologi fremstod universel i den forstand, at den sad tungt på den teologiske debat, både på universitetet og i kirken. Det er som sådan ikke teologiens skyld. For den er bare en intellektuel refleksion, bragt i spil af dem, der har magt og indflydelse.

Men hvad stiller vi op med den kløft, der for nogle findes mellem kirkens sprog og udtryk, og ens egen religiøse følelse? Det er her, gudindesymbolet kommer på banen, for det er en bekræftelse af følelser og sprog. Gudinden er ikke en ydre autoritet, men noget man erfarer og forbinder sig med. Gudinden er vores religiøse følelse, og en gudinde kræver sin plads!

Bogen beskriver befriende skamfrit gudindeøvelser á la meditation og røgelsesritualer, der ville kunne få Luther til at vende sig i graven. Og selvom gudstjenesten nok ikke lige foreløbigt bliver udskiftet med cirkeldans i måneskær, eller nadveren med te-ceremonier, så kommer forskellige religiøse sprog allerede til udtryk i dag, bl.a. i nye salmer og kollekter. Og de er med til at sætte ord på andre religiøse oplevelser end den såkaldte herskerkulturs.

Hvad kan vi bruge gudinden og kvindeteologien til i dag? Feministisk teologi har nok for mange et PR-problem og smager måske lidt for meget af sansegudstjenester, lotusstillinger og hårfletteri. Men det er faktisk lige det modsatte. Ligesom alle andre former for teologi, der strømmer ud af kirkerne og universiteterne, er det udtryk for religiøse følelser hos det folk, der også udgør folkekirken.

Der er uden tvivl mange mennesker (uanset køn), der ikke finder det svært at identificere sig med Macho-Jesus i nogle af evangelieteksterne, eller som kan relatere til herskerguden i Det Gamle Testamente. Og dem skal der også være plads til! Men den feministiske teologi kan bidrage til, at kirken og gudstjenesterne tager alvorligt, at mennesker oplever og udtrykker religiøsitet forskelligt. Derfor er det også vigtigt at have kvindelige præster i folkekirken, fordi de er med til at udlægge tekster og rituelle handlinger, der oprindeligt er skrevet af - og til mænd, i et sprog, der kan bidrage til større genkendelighed for flere end én bestemt gruppe kirkegængere.

Så tillykke med jubilæet til os og folkekirken for at have både pladsen og viljen til at rumme alle. Hav ikke så travlt med at tage afstand fra dine religiøse følelser, for det er oprør mod herskerkulturen at definere sin religiøsitet. Husk, at du er gudinden. Udråbstegn!