Kommentar til provstens chikane-sag: Beskyldninger fyger gennem luften

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Torsdag 4. maj fjernede Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift, uden varsel provst Lars Seeberg fra sit embede som provst i Norddjurs Provsti.

En handling der afstedkom en hidtil uset klage til kirkeministeriet over biskoppens egenrådige dispositioner underskrevet et stort flertal af præsterne i Norddjurs Provsti, et stort flertal i provstiudvalget, 9 ud af 10 menighedsråd i provstiets Vestre Pastorat (hvor sagen har sit udspring).

Bl. Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten omtalte sagen i store artikler 9. maj.

Jeg har haft lejlighed til at gennemlæse hele den omfattende og meget veldokumenterede skriftlige klage. Sagen har sit udspring i efteråret 2021, hvor en ung og uerfaren kvindelig præst i Ørsted i provstiets Vestre Pastorat klager over at være blevet udsat for chikane af sin provst, Lars Seeberg.

Efter samtaler hos biskoppen trækker præsten sin klage tilbage. Den var angiveligt grundløs. Sagen burde være sluttet her, og dermed aldrig være blevet til en sag.

Men det bliver den, fordi biskoppen over det følgende halvandet år foretager en hel kæde af kritisable beslutninger og handlinger

Den 4. maj 2022 flyttede biskop Henrik Wigh-Poulsen det gejstlige og tjenstlige tilsyn med præsten i Ørsted, fra provst Lars Seeberg i Norddjurs Provsti til provst Jørgen Pontoppidan i Hobro.

Lars Seeberg fik samtidig forbud mod at kontakte Ørsted præsten pr. telefon eller mail. Når en leder skal lede gennem mellemledere, som en biskop her skal lede sit stifts præster gennem stiftets provster, tilsiger al ledelsesteori og erfaring, at en leder skal bakke sine mellemledere op.

Ellers svækker han mellemledernes autoritet og gør det vanskeligt for dem at lede deres medarbejdere.

En langt alvorligere konsekvens er, at biskoppen ved at fratage ham tilsynet hænger Lars Seeberg offentligt ud og skaber grobund for rygtedannelser.

Til trods for at Ørstedpræstens klage over Lars Seeberg er erklæret grundløs, stimulerer isolationen af Lars Seeberg fra den klagende præst en offentlig opfattelse af ”at der måske alligevel var noget om det?”.

I en tid med ekstrem offentlig opmærksomhed på MeeToo sager, er der tværtimod behov for, at biskoppen præciserer, at dette ikke er nogen MeeToo sag, og at anklagen mod Lars Seeberg har vist sig grundløs.

Senere beslutter biskoppen, at Lars Seeberg ikke længere må holde gudstjenester i Ørsted kirke.

Det fremgår af klageskrivelsen, at der herefter verserer rygter i hele provstiet om, at provsten har fået polititilhold mod at nærme sig præsten i Ørsted.

Rygterne er lige så falske og grundløse som klagen om chikane.

Men de er der, og biskoppen gør intet for at stoppe dem.

Han puster med sit gudstjenesteforbud selv til ilden.

Den 5. december 2022 meddeler biskoppen præsterne i Vestre Pastorat, at han har anmodet provst emeritus Anders Bonde om at lede præsternes teammøder (månedlige møder hvor de kirkelige handlinger og andre præsteopgaver fordeles), og at provst Lars Seeberg ikke længere skal deltage i disse.

Samme dag skriver provst Lars Seeberg en mail til biskoppen og gør opmærksom på, at det saboterer hans arbejde med at opbygge strukturen med tre storpastorater i provstiet, når det ene pastorat nu er koblet fra hans ledelse.

Den 10.02.2023 skriver provst Lars Seeberg igen til biskoppen og spørger, med hvilken myndighed den indsatte provst har indkaldt menighedsrådene i Vestre Pastorat til møde uden om Lars Seeberg og hvilken myndighed, Anders Bonde i det hele taget er udstyret med.

Det fører til et længere svar fra Biskoppen, hvori han ikke besvarer Lars Seebergs spørgsmål, men belærer ham om, at det nu engang er ham som biskop, der er chef og har ledelsesretten.

Den 17. april 2023 udsender biskoppen provst emeritus Anders Bondes rapport med status på hans arbejde i Vestre Pastorat til præsterne og de 11 menighedsråd. Rapporten konkluderer med et citat, som Bonde skriver, præcist dækker den fælles holdning i menighedsrådene:

»Det er uacceptabelt, at der endnu ikke er sket en afklaring i den konflikt, der er opstået mellem provsten og præsten i Ørsted. Hvis ikke der bliver handlet hurtigt i denne sag, risikerer vi, at præsterne, menighedsrådene og medarbejderne helt mister tilliden til ledelsen i Folkekirken.«

Afslutningsvis skriver Anders Bonde: »Derfor vil min indstilling være, at der snarest mulig tages initiativer til, at provstefunktionen retableres i sit fulde omfang i Norddjurs Provsti.«

Biskoppen kunne stadig have løst sagen med en enkelt fornuftig ledelsesdisposition, nemlig ved en tjenstlig samtale med og påtale til sagens ophavsperson [præsten i Ørsted] og en samtidig ophævelse af de indførte begrænsninger i Provst Lars Seebergs tilsyn og ledelsesbeføjelser.

I stedet optrapper biskoppen sagen til et helt andet niveau med sin egenrådige beslutning om at fjerne provst Lars Seeberg.

En beslutning, der straks får omfattende dækning i de landsdækkende medier. Biskoppens agerer hen over hovedet på præster, provstiudvalg og menighedsråd, der har valgt ham, og som skal høres i ansættelsessager.

Menighedsrådet i Grenaa kan i særlig grad føle sig kørt over. Her fjerner biskoppen ikke kun provsten, men også Grenaa sogns ene præst, idet Lars Seebergs stilling er normeret som 50% provst og 50% præst i Grenaa Sogn, hvorved han også er født medlem af menighedsrådet i Grenaa Sogn.

Lars Seeberg er en dygtig, vellidt og højt respekteret provst, der igennem 5 år har ydet en kæmpeindsats med omorganiseringen af Norddjurs Provsti til tre storpastorater, sikker styring igennem coronanedlukningerne og igangsætningen af mange nye initiativer.

Hvorfor skal han ofres til fordel for en ung præst i Ørsted?

En præst, som har forårsaget så megen uro og splid i forhold til sine præstekollegaer, at det har skabt et dårligt arbejdsmiljø i hele pastoratet. Den påtvungne forflyttelse har skab uro og utryghed i hele provstiet, og må også gøre det blandt de øvrige provster i Aarhus Stift.

De har nu set to af deres provstekollegaer reelt blive fyret. Den anden er domprovst Gerda Jessen, som biskoppen kun to uger før meddelte er fratrådt. Tilmed på den mest brutale og meget ukirkelige måde, hvor begge provster er beordret til at forlade deres stillinger uden varsel og uden mulighed for at tage afsked med deres ansatte, præster og provstekollegaer og menigheder.

Det fremstår som en afsked i vanære. Det skaber det, som i management sproget kaldes Management by Fear (ledelse med frygt).

Skal det være ledelsesstilen i den danske Folkekirke?«

Biskoppen svarer

Lokalavisen har modtaget nedenstående svar på kritikken fra Åge Dragsted fra biskop i Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.

»Jeg kan ikke genkende den beskrivelse af forløbet, skribenten fremmaner i sit læserbrev. Den gentagede påstand, at provsten er blevet fyret, har ingen forbindelse til virkeligheden, da provsten har opsagt sin stilling. Det undrer mig, at man kan have behov for at skrive den slags usandheder i en tid, hvor der bør være fokus på at genskabe det gode kirkeliv.«

Aarhus Stift oplyser desuden, at der udsendt et brev til til provstiets præster, provstiudvalg og menighedsråd vedrørende Lars Seebergs stop som provst.

Her skriver biskoppen:

Kære præster, menighedsråd og provstiudvalg i Norddjurs Provsti

Jeg kan her oplyse jer om, at jeg har modtaget provst Lars Seebergs meddelelse om, at han opsiger sin stilling som præst i Fornæs Pastorat og som provst i Norddjurs Provsti.

Denne meddelelse har jeg taget til efterretning.

Med venlig hilsen

Henrik Wigh-Poulsen