Menighedsrådet i Grenaa splittet som aldrig før

Hvis man troede, at bølgerne nu havde lagt sig sig og der ville være enighed om alt i Grenaa Menighedsråd efter et mildest talt kaotisk første år i et nyt menighedsråds valgperiode - ja, så må man tro om igen.

For da menighedsrådet tirsdag skulle tage stilling til, om det er tid til at rette henvendelse til biskop Henrik Wigh-Poulsen i Aarhus Stift for at bede om lov til at holde et såkaldt udfyldningsvalg, så menighedsrådet atter får 15 medlemmer, var rådet praktisk talt delt midt over. Seks mod fem - og med to blanke stemmer - endte en afstemning med dette tema.

Siden fem medlemmer fra Liste 2, der blev opstillet i protest mod handlinger og gerninger på valgforsamlingen forud for menighedsrådvalget i 2020, efter ganske kort tid i funktion valgte at sige farvel i protest mod den behandling, som de blev udsat for af Liste 1 og den nyvalgte formand Åge Dragsted, har der kun siddet ti valgte i Grenaa Menighedsråd. Udgangspunktet er, at der skal vælges 15 medlemmer for at varetage opgaverne i Grenaa Sogn - det største i Aarhus Stift med 11.500 medlemmer.

Det var Åge Dragsted og et flertals mening, at man godt kunne køre valgperioden på fire år ud med kun ti valgte - hans begrundelse var, at der er danske virksomheder, der ledes af en mindre bestyrelse - men han valgte på rådets januarmøde at bede om lov til at trække sig - og fik lov til det af et enigt menighedsråd.

Det skete efter, at han oplæste denne begrundelse: »Arbejdet som menighedsrådsformand har udviklet sig til en sådan arbejdsmæssig og personlig belastning, at jeg ikke finder det forsvarligt fortsat at udsætte mit helbred for det.”

Avisen tilbød ham at forklare sig yderligere, men det afslog han - og han ville kun oplæse en skrivelse om baggrunden, hvis han fik lov til det under det lukkede møde. Det fik han - selv om han på dette tidspunkt formelt ikke var medlem af menighedsrådet.

Vær Velkommen....

Efter at have sunget nummer 712 i salmebogen - ”Vær Velkommen Herrens År” - bød den konstituerede formand Carina Sax velkommen til februarmødet - det første uden Åge Dragsted.

Kjeld Simonsen fra Liste 1 spurgte indledningsvist, om der ikke skulle findes afløsere til de poster, Åge Dragsted har haft.

»Er der kræfter nok i menighedsrådet til at løse de opgaver, vi har,« spurgte han.

Og svaret fra Carina Sax var: ”Vi kan ikke supplere med hænder, vi ikke har.”

Fra åben til lukket

Igen kom pressens tilstedeværelse som en overraskelse, for den kendsgerning fik provst Lars Seeberg til at bede om at punktet ”Orientering om status på undersøgelsen af Grenaa Sogns Kirkekasse«, som han skulle levere, til den lukkede del af dagsordenen.

»Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg ønsker at få dette lagt ud i pressen,« lød begrundelsen - og fik menighedsrådets opbakning, så den orientering må læserne og specielt de 11.500 medlemmer af Folkekirken i Grenaa Sogn undvære.

Men kan man bare overføre punkter, som man ved tilrettelæggelsen af dagsordenen har ment hørte hjemme på en åben dagsorden, til den lukkede del?

Det har avisen bedt Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af menighedsråd om at opklare.

»Udgangspunktet er, at menighedsrådsmøder er offentlige - akkurat som møder i en kommunalbestyrelse og i Folketinget. Og der skal foreligge en saglig begrundelse for, at en sag skal behandles for lukkede døre. Uden at jeg skal forholde mig til det konkrete arbejde i Grenaa Menighedsråd, så kan man for eksempel godt bede mennesker med en særlig viden eller særlige kvalifikationer om at udtale sig på den lukkede del af mødet.«

Men det afgør man vel, når man tilrettelægger mødet og deler dagsordenen op i åbne og lukkede punkter. Man ændrer vel ikke undervejs i mødet, fordi en journalist er til stede?

»Jeg vil kun sige noget om det generelle - og jeg kan ikke udtale mig om konkrete sager. Men udgangspunktet er som nævnt, at menighedsrådsmøder er offentlige.«

Heri ligger det principielle i, at i, at et menighedsråd skal kunne tåle offentlig opmærksomhed og bevågenhed, fordi man arbejder med offentlige midler.

Farvel til pressen

Søren Abildgaard henviser for en uddybning til foreningens jurist Elisabeth Jensen, som siger: »Et menighedsråd kan godt under et møde ændre et punkt til et lukket punkt. Det kræver dog en saglig og kvalificeret begrundelse, som tager udgangspunkt i sagens karakter og ikke i, hvem der er tilstede som tilhører.«

Med andre ord kan man ikke flytte et punkt fra en åben til en lukket dagsorden med den begrundelse, at der er en journalist til stede, som vil referere i pressen. Der kunne jo sidde andre tilhørere til mødet som ikke er journalister - og skulle de så have lov at blive siddende, mens kun journalisten må gå ud?

Nej - menighedsrådet må ikke flytte en sag fra en åben til en lukket dagsorden med den begrundelse, at man ikke ønsker omtale i pressen. Som præcis var begrundelsen fra først daværende formand Åge Dragsted på januarmødet og senest provst Lars Seeberg på februarmødet.

Ny formand

På februarmødet skulle der vælges en afløser på formandsposten for Åge Dragsted.

»Er der nogle, som har meldt sig ud over mig,« spurgte den hidtidige næstformand og konstituerede formand Carina Sax.

Svaret var lyden af klappende hænder - som signal om opbakning til hende som ny formand, men det er ikke nok. Der skal en skriftlig afstemning til for at vælge en formand for et menighedsråd.

Og i den afstemning må de præster, som har sæde i menighedsrådet, ikke stemme. Afstemningen viste otte stemmer på Carina Sax og to blanke. Hanne Laursen, der hidtil har varetaget kassererposten i menighedsrådet blev bragt i forslag som ny næstformand.

Og svarede: »Det kan jeg godt.« Så nu er hun både kasserer og næstformand. Valgt med seks stemmer, mens fire stemte blankt.

10 eller 15 i rådet

Og så skulle der findes en afgørelse på spørgsmålet om ti er nok i et menighedsråd, der er planlagt til at have 15 valgte?

Punktet blev behandlet med en runde rundt om bordet i Sognehuset.

»Vi er ved at have for få hænder. Der er allerede flere suppleanter inde, og ikke alle er lige arbejdsivrige,« sagde Kjeld Simonsen.

Det fik provst Lars Seeberg til at præcisere, at der ikke er tale om, at der skal være omvalg til menighedsrådet, men at man skal tage stilling til, om biskoppen skal spørges om muligheden for at supplere op fra de ti nuværende til de oprindelige 15 medlemmer.

»Bliver det resultatet, skal vi holde en valgforsamling, som skal annonceres og der er også mulighed for at føre valgkamp. Men der er mulighed for, at der kan kræves afstemningsvalg om de fem pladser, hvis nogle ønsker det« sagde provsten.

Og hvad mente han så selv?

»Jeg mener ikke, at det er en god idé med et suppleringsvalg. Det kører nu i menighedsrådet, som ikke har de store opgaver at løse yderligere. Vi er mennesker nok, og hvis vi på et senere tidspunkt føler, at vi er underbemandet, kan vi søge biskoppen. Valget sidste gang endte jo i en valgkamp med en forfærdelig ballade - både før og efter. Tiden er blevet brugt på ballade i stedet for konstruktivt kirkearbejde,« sagde Lars Seeberg.

En valgkamp, som han deltog flittigt i. Provsten blev beskyldt for at have været for aktiv med at orkestrere valgforsamlingen, så der kom nyt blod ind i menighedsrådet. Han beklagede siden sine gerninger og fortrød at være gået for langt - og den beklagelse delte biskop Henrik Wigh-Poulsen.

Der må være en grund

Hanne Juul Brandstrup var et af de nye medlemmer, der kom ind i menighedsrådet efter det seneste valg. Hun var for at spørge biskoppen om tilladelse til at fylde de tomme pladser ud.

»Der må jo være en grund til, at udgangspunktet er, at der skal være 15 medlemmer i menighedsrådet i Grenaa, så lad os da få flere med i arbejdet. Er der for eksempel problemer med økonomi, vil det da være oplagt, at vi finder nogle, der har forstand på det,« sagde hun.

Bente Myrhøj, der var tilkaldt til mødet som suppleant, meldte ikke klart ud om sin holdning, men glædede sig over, at det efter hendes opfattelse nu endelig kører i sognet med mange nye aktiviteter.

»Træk da på nogle hjælpere, hvis der er brug for det i udvalgene. Jeg stiller gerne op, men er ikke sådan en, som folk i Grenaa stemmer på,« sagde hun.

Flere skal repræsenteres

Sognepræst Kenneth Sørensen blandede sig også i debatten - til fordel for at fylde menighedsrådet op.

»Vi er folkekirken og vi er et stort sogn. Derfor skal der i menighedsrådet sidde en stor skare til at repræsentere folket. Og ja, demokrati er besværligt. Mange ting gik galt i processen, da et nyt menighedsråd skulle sættes sammen. Personligt har jeg aldrig oplevet noget lignende, og nogle er sikkert blevet afskrækket fra at melde sig som kandidat. Men jeg er sikker på, at hvis vi vælger at supplere op med fem nye medlemmer, så vil det hele gå stille og roligt til kirkens bedste. Det vil kun være godt med fem nye stemmer og fem nye med i arbejdet,« sagde præsten.

Men den holdning delte kollega og sognepræst Sigrid Marcussen ikke.

»Jeg har nydt at se, at der er kommet ro på i menighedsrådet. Den kurs ser jeg gerne fortsætte, så jeg siger nej til et suppleringsvalg,« sagde hun.

Birthe Jensen, der er eneste tilbageværende af de seks valgte fra Liste 2, ville derimod gerne supplere op.

»Folk efterspørger det. Og et valg signalerer vi, at vi lukker op og giver plads til flere.«

Formanden var for og imod

Og så var man efterhånden kommet så langt, at den nyvalgte formand, Carina Sax, måtte melde ud. Var hun for eller imod at gå til biskoppen og anmode om udfyldningsvalg?

»Jeg synes både og. Jeg kan godt lide, at der er ved at være ro, og jeg har lige nu en rar fornemmelse i maven. Men jeg sidder også i fire udvalg og er formand for nogle - og nu også formand i menighedsrådet. Det fungerer ikke i mit liv. Så jeg er for, at vi supplerer os, men jeg håber ikke, at det bliver opfattet forkert og med megen dramatik. Det kan vi selv bidrage til ikke sker - ved at sende det rigtige signal,« sagde hun.

»Men det er biskoppen, der bestemmer om vi skal gøre det,« lød det umiddelbart efter fra Sigrid Marcussen.

Derefter blev stemmesedlerne delt ud - og samlet ind igen. Seks var for at spørge biskoppen om lov til at fylde de de tomme pladser ud - fem var imod. Og to stemte blankt.

Flertal eller ej

Så nu skal den nyvalgte formand skrive til biskoppen. Men med hvilken formulering?

”Med et lille flertal......”

Lød det første forslag.

»Seks er ikke et flertal, når vi er 13,« indvendte Sigrid Marcussen.

»Vi skal skrive, at seks ud af 13 medlemmer har besluttet dette,« mente Lars Seeberg.

»Nej, vi skal holde os til sandheden,« slog Kjeld Simonsen fast.

Så må vi se, hvad biskoppen siger til det.