Fra et bjerg af skrald til en hel uge om håb
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Det hele startede egentlig med en bunke skrald. Eller ikke bare en bunke. Et bjerg af skrald. Og nu tænker I måske, at det skal handle om affaldssortering. Om alle de nye containere vi har fået i Favrskov Kommune. Om den til plastic, der hurtigt bliver fyldt; om den til madaffald, der godt kan komme til at lugte lidt her i varmen, og ikke mindst den lille røde, som virkelig springer i øjnene på en tur gennem byen. Men nej. Jeg taler om et ganske særligt skraldebjerg, nemlig verdens største kjole af skrald.
Som en del af megaeventet United Change 2023 – en synliggørelse af FN’s verdensmål gennem kunsten – står Teateret Svalegangen i Århus nemlig blandt andet for forestillingen Glade Bæredygtige Dage, hvor en overklassekvinde er fanget i en designerkjole, der vokser sig til et bjerg af skrald. Herfra fortæller hun stolt om sit (over)forbrug, og om hvordan hun kasserer endnu en mobiltelefon på grund af en forkert farve.
I Hadsten Storpastorat har vi tænkt os at indlede konfirmandundervisningen med denne ironiske hyldest til den moderne forbruger, og alle konfirmander og deres forældre inviteres i Kulturhuset Sløjfen for se forestillingen. Så er vi ligesom i gang. Men for ikke at efterlade konfirmanderne helt modløse over verdens tilstand, rundes hele seancen med skraldedamen af med en andagt, med ord om håb og sang om håb, ikke mindst.
For nogle gange har vi brug for en anden til at holde håbet op for os, når vi ikke selv magter det.
Med dette bjerg af skrald stående midt i Sløjfens store sal synger Hadsten Storpastorats Kantori ”Hold håbet op” – ikke som en opfordring til den enkelte alene, ikke som en solopræstation, men til dig og alle dem omkring dig: Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig. For nogle gange har vi brug for en anden til at holde håbet op for os, når vi ikke selv magter det.
Og det her tema med at tale håbet op, ja det greb pludselig om sig. En fra menighedsrådet havde fået en god ide om en temauge på tværs af hele Hadsten Storpastorat og i samarbejde med Folkekirken Voldum-Rud, og nu barsler vi med en hel uge om håb! En HÅBS-uge.
En uge, hvor vi både i kirken, kunsten og kulturen fremhæver håbet. Alle aldersgrupper inviteres med. Vi skal i biografen, i sognegården, i Sløjfen, på højskolen, på kunstmuseum og i kirken. Vi skal se teater og film, høre foredrag og musik og synge fællessang. Alt sammen i jagten på håb. For det er der. I alle mulige og umulige sammenhænge. Håbet er der. Vi skal bare huske at holde det op for hinanden.
En af mine kolleger indvendte ellers: Det er jo håbs-uge hver uge. Og ja, det er det. Forhåbentligt. Vi giver den bare ekstra gas i den sidste uge i september, i uge 39.