Debat: Da mistede jeg troen på demokratiet og folkestyret i Aarhus Kommune

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mine oplevelser i forbindelse med Aarhus Kommunens beslutning om at nedklassificere 900 offentlige vejstrækninger til private fællesveje:

Den 19. september 2014 blev der indgået et forlig i Aarhus Kommune om at spare 10 mio. kr. om året fra 2037 på vedligeholdelse af veje.

Derfor lavede Teknik og Miljø (rådmand Kristian Würtz (S) og forvaltningsdirektør Erik Jespersen) en indstilling til byrådet, som skulle bruges til at overbevise byrådsmedlemmerne om, at de skulle stemme for ”harmoniseringen” af 900 vejstrækninger.

1. usandhed:

I indstillingen står der, ”at der skal ske en harmonisering af serviceniveauet på vejene i kommunen, så grundejerne i Aarhus Kommune får ens vilkår, uanset hvor i kommunen de bor”.

Min kommentar: Dette kan ikke lade sig gøre, da den eneste måde, Aarhus Kommune kan garantere ens vilkår for alle grundejere i kommunen, er, hvis alle veje bliver ændret til offentlige veje.

2. usandhed:

I indstillingen står der, at harmoniseringen sker med udgangspunkt i de principper, der gælder for nye boligområder, hvor veje, som overvejende betjener de tilstødende ejendomme, klassificeres som private fællesveje.

Mine kommentarer: Dette kan ikke praktiseres, for i nye boligområder har alle grundejere pligt til at være medlem af en grundejerforening. Når nye boligområder etableres, så overtages vejen af grundejerne med nye fliser, kantsten, asfalt og nye stikledninger (altså med en restlevetid på 100%).

Når grundejerne på de foreslåede veje skal ændres fra offentlige veje til private fællesveje, så overtager grundejerne 50 år gamle fliser, kantsten, asfalt og stikledninger (altså med en restlevetid på 50%). Og da kommunen ikke har mulighed for at ”tvinge” grundejerne til at være medlem af en grundejerforening, så er der ofte uro og splid på vejene, når man ikke kan blive enige om oprettelse af et vejlaug, fordi enkelte ikke vil deltage i fællesskabet.

Der kan derfor aldrig blive ens vilkår for grundejerne.

3. usandhed:

Magistraten oplyste i indstillingen, at de samlede udgifter ca. ville være 20. mio. kr., men byrådet har aldrig set et budget eller et regnskab for de reelle udgifter. Jeg har fået aktindsigt i de afholdte udgifter til vedligeholdelse og istandsættelse af de første 105 veje, der senere skulle nedklassificeres til private fællesveje, og har dokumenteret overfor kommunen, at dette andrager ca. 20 mio. kr., så den samlede udgift for 900 vejstrækninger må forventes at blive ca. 175 mio. kr..

Hvis der i indstillingen var blevet oplyst, at udgiften blev på 175 mio. kr., så tror jeg ikke, at der var blevet flertal for beslutningen om ”harmoniseringen”.

4. usandhed:

Jeg synes, det var en skandale, at forvaltningen og daværende rådmand Kristian Würtz ikke oplyste i indstillingen til byrådet, at det ifølge Vejlovens §15 er en betingelse, at følgende skal være opfyldt: ”Beslutninger herom skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering og må ikke KUN være begrundet i økonomiske forhold.”

Det betød, at byrådet blev ført bag lyset, da de ikke blev oplyst om, at disse betingelser skulle være opfyldt for at overholde Vejloven. Hvordan kan et byråd træffe de rigtige beslutninger og kende konsekvensen af deres beslutning, når de ikke får alle relevante oplysninger i en indstilling?

5. usandhed:

Jeg spurgte flere gange – forgæves – kommunen om, hvordan de kunne opfylde kravet om ens vilkår for alle grundejere, uden at få et svar på dette.

Men den 5. marts 2018 fik jeg følgende besked fra kommunen:

”Den 1. juli 2015 trådte den gældende Vejlov i kraft med den nye § 15. Da budgetforliget blev indgået, var den gamle Vejlov gældende, og den indeholdt ikke noget specifikt krav om en begrundelse for at omklassificere veje.”

Så i forsøget på at lukke munden på mig oplyste kommunen, at jeg henviste til en forkert lov, når jeg forespurgte om den manglende oplysning i indstillingen.

Jeg kontaktede derfor Vejdirektoratet og fik bekræftet af dem, at kommunen ikke havde ret i at henvise til en forældet lov, så derfor fortsatte jeg mine spørgsmål – og stadig uden at få brugelige svar.

6. usandhed:

Både byrådspolitikere og undertegnede har ad flere omgange forsøgt at få et svar på, hvordan forvaltningen kunne sikre, at ens vilkår for alle grundejere kunne overholdes – uden at få et svar.

Den 13. oktober 2021 spurgte et byrådsmedlem forgæves om, hvordan forvaltningen kunne garantere ens vilkår for grundejerne. Svaret fra direktør Henrik Seiding var følgende: ”Det bemærkes til spørgsmålet om ens vilkår, at hensigten med harmoniseringsprojektet er at ensarte serviceniveauet på veje med trafikale fællestræk”.

Det betød, at nu havde Forvaltningen ændret ”ens vilkår for alle grundejerne” til ”at ensarte serviceniveauet på veje med trafikale fællestræk”.

Nu var jeg meget interesseret i at vide, hvem der havde magten i Aarhus Kommune, så derfor sendte jeg en skrivelse til byrådet og spurgte, om vi i Aarhus har et folkestyre eller et forvaltningsdiktatur. Jeg har aldrig fået et svar...

7. usandhed:

Den 12. november 2021 indkaldte borgmesteren samtlige forligspartier til et møde, da flere havde meldt ud, at de ikke ville støtte op om ”harmoniseringen” af vejene efter kommunevalget den 19. november 2021. Formålet med mødet var, at ”overtale” dem alle til at bakke op om beslutningen. Resultatet af dette møde fremgår af denne pressemeddelelse, hvor der bl.a. står følgende:

”Baggrunden for beslutningen om harmonisering var dels et ønske om at skabe lige vilkår for de aarhusianske grundejere, så beboere på private fællesveje ikke skal betale to gange – både for vedligeholdelse af egne veje og over skatten til offentlige veje, som har samme karakter, som de private fællesveje. Dels at sikre finansiering til vedligeholdelse af kommunens øvrige vejnet.”

Dette var den officielle forklaring på, hvorfor samtlige forligspartier herefter støttede beslutningen om ”harmoniseringen” fuldt ud.

Men den sande forklaring er, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) meddelte forligspartierne, at det var forligsbrud, hvis man ikke støttede op om harmonisering af vejene. Ifølge borgmesteren ville det betyde, at man ikke længere kunne være en del af budgetaftalen og hermed miste indflydelsen på denne.

Og da ingen partier ønskede at stå udenfor indflydelse i de næste fire år – så støttede alle op om ”harmoniseringen” af vejene.

Jeg ved ikke, om ovennævnte er lovligt, men da mistede jeg troen på demokratiet og folkestyret i Aarhus Kommune.

8. usandhed:

I juni måned 2022 oplevede hele verden en økonomisk krise på grund af inflation, krigen i Ukraine og de stigende energipriser. Folketinget lavede hjælpepakker, og kommunerne gjorde, hvad de kunne for at hjælpe borgerne igennem den svære tid.

Men ikke i Aarhus Kommune, her var der ingen hjælp at hente for 30.000 grundejere – tværtimod. For den 22. juni 2022 besluttede byrådet endeligt, at de første 105 offentlige vejstrækninger skulle nedklassificeres til private fællesveje med følgende begrundelse:

”Med budgetforliget for 2015-2018 besluttede forligs-kredsen, at Teknik og Miljø skulle igangsætte en harmonisering af serviceniveauet på vejene i kommunen, så grundejerne ud til veje med trafikale fællestræk får ens vilkår, uanset hvor i kommunen, de bor.”

Denne beslutning betød en årlig ekstraskat på mellem 3.000 – 6.000 kr. for grundejerne, for at Aarhus Kommune kan spare 10 mio. kr. fra 2037. Jeg synes, at det er uanstændigt.

Den eneste mulighed, grundejerne nu havde, var at klage til Vejdirektoratet over kommunens beslutning.

Men da kommunen skulle oplyse Vejdirektoratet om, hvad byrådets begrundelse var, så oplyste forvaltningen, at byrådet havde besluttet:

”Uanset at der fremtidigt er et besparelsespotentiale, er beslutningen primært båret af ønsket om at harmonisere administrationen af kommunens vejnet, og beslutningen er truffet på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte vejs betydning for kommunens samlede vejnet.”

Der er således en klar uoverensstemmelse mellem kommunens begrundelse og forvaltningens oplysninger.

Jeg ved ikke, om det er strafbart af forvaltningen at give Vejdirektoratet forkerte oplysninger, men det viser med al tydelighed, at forvaltningen ser stort på byrådets vedtagelse af indstillingen af den 18. januar 2017, og om at Vejloven skal overholdes.

Jeg håber, at Aarhus Kommune besinder sig, og kan indse, at beslutningen om ”harmoniseringen” både er uretfærdig og ulovlig og derfor bør annulleres, så der igen kan blive normale tilstande på de 900 vejstrækninger.

Hvis ikke, så sætter jeg min lid til, at retssystemet via Vejdirektoratet eller i yderste konsekvens domstolene erklærer, at kommunens beslutning om ”harmoniseringen” er ulovlig og derfor skal tilbageføres.