Kirkens hverdag
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Kirken bærer mange fremmedartede ord med sig fra en fjern fortid. Trinitatis er et af dem. Det betyder ’treenighed’, og det er navnet på den periode i kirkeåret, vi netop nu befinder os i: Tiden fra Pinse til Advent, sommer og efterår i kirken.
Naturens grønne vækstfarve hører trinitatistiden til. Ligesom det håb, det giver os at se, at vinteren igen afløses af forår, sommervarme og frodighed. På søndag er det 5. søndag efter trinitatis, men der er mange endnu! For vi har i alt 24 søndage efter trinitatis.
Kirkeåret har tre store fester: jul, påske og pinse. De falder alle tre i første halvdel af kirkeåret og det er de fester, vi forbinder med årets gang.
Og så kommer den: Trinitatistiden. Det er kulminationen på de tre store fester, for i trinitatistiden markeres enheden af Gud Fader, Søn og Helligånd. Det, vi kalder treenigheden. Igennem vinterens og forårets tre store fester, der bliver Gud som Fader, som søn og som Helligånd fejret hver for sig. Men nu knyttes de sammen i trinitatistiden.
Trinitatistiden kan måske føles lang. Måske kedelig? For vi skal spejde langt efter de store fester og højtider. Det er derfor, vi kalder den tid ’Det festløse halvår’ eller ’kirkens hverdag’. Og det lyder umiddelbart både trist og kedeligt. Men frygt ikke! Det er slet ikke så kedeligt som det lyder. Det er både vigtigt og nødvendigt.
Jeg kommer til at tænke på Dan Turèlls digt om hverdagen, når jeg tænker på ’kirkens hverdag’. Han skrev i sit digt ’Hyldest til hverdagen’:
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser –
Jeg holder af hverdagen
Og han afslutter …
Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen
Modsat de store fester, som jeg bestemt også holder af at fejre, så handler trinitatistiden om hverdagslivet, om at få hverdagene til at hente næring fra højtidernes overskud. Man må altså have begge dele. De store fester og de mange hverdage. Det er et regnskab, der skal være balance i, for det er højtiderne, der gør hverdagen magisk, og omvendt: hverdagen, der gør højtiderne magiske.
Det smukke og skønne ved trinitatistiden er, at det handler om dit og mit liv. Trinitatistiden handler om at tro, om at vokse og blomstre. Og derfor prædikes der sommer og høst over evangelietekster, der spejler hverdagen i de tre store festers spejl.
Det handler om bekymring og tillid. Sygdom og helbredelse. Dømmesyge og tolerance. Vrede og forsoning. Næstekærlighed og etik. Tro og tvivl. Skyld og tilgivelse. Rigdom og fattigdom. Fortvivlelse og håb.
Dét er trinitatistidens grønne særkende. Menneskelivets og kirkens frodige hverdag. Det lange træk uden højtider, men – for de fleste af os – med mulighed for ferie, sommer og efterår. Tidspunkter, hvor vi kan reflektere. Derfor har jeg det med trinitatistiden som Dan Turèll havde det med hverdagen: Jeg holder af trinitatis… jeg holder stinkende meget af trinitatis.
Med ønsket om en vidunderlig og dejlig sommer til alle:
Glædelig trinitatistid.