Debat: Når pengene er vigtigere end lokalområdet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tag med tilbage til 1990. Forestil dig en lokalplan, som gælder for et et erhvervsområde helt tæt på den lille landsby Kattrup i Kolt-Hasselager lokalsamfund.

Det er 110 hektar og grænser op mod Hovedvejen mod nord, jernbanen Århus-Skanderborg mod syd samt Kattrup og den lille landsby Enslev. Området ligger i udkanten af Kolt-Hasselager.

Da den blev skrevet var det vigtigt at tage hensyn til området. Der må max. bygges i 10 meters højde, og bebyggelsesprocenten må max. være 60. Samtidig skal virksomheder overholde lave grænseværdier for støj, fordi de ligger tæt op til boliger.

Der står også, at det er vigtigt af ”kulturhistoriske grunde at sikre landsbyens fortsatte eksistens” og sikre ”at det er et godt sted at bo.”

Derfor nævner lokalplanen afskærmende beplantningsbælter i skel mod ”rene” erhvervsområder. Og da der ligger et naturområde fredet efter Naturfredningslovens §43 i området, og den paragraf kræver, at man bevarer dyre- og planteliv, og det kræver igen ”spredningskorridorer”, ja, så man kunne lige så godt skrive et bælte af grønt ind i lokalplanen og anlægge regnvandsbassiner for at leve op til paragraffens formål.

Samtidig ville dette grønne bælte være et ”værdifuldt åndehul og ikke mindst i en landskabelig sammenhæng til en gruppe smukt beliggende bronzealderhøje i naturområdet vest for Hovvejen”.

I planen er også et særligt krav for et specifikt areal tæt på jernbanen: De grunde måtte kun bruges til virksomheder, der vil lave virksomhedsspor (altså jernbane), så transport kunne foregå via jernbanenettet.

Tiden går. Enslev og Kattrup udvikler sig. Kolt-Hasselager vokser til over dobbelt størrelse. Det grønne bælte bliver et yndet rekreativt mål. Flere erhvervsvirksomheder bygger i området og holder sig heldigvis inden for max-højden, og flere ser sågar rimeligt pæne ud.

Men så henvender Agri-Norcold A/S sig til Aarhus Kommune. Det viser en aktindsigt.

Frysehus-firmaet vil gerne købe grund tæt på jernbanen og bygge et frysehus. Helst 15 meter højt og dermed højere end lokalplanens 10 meter. Og så i omegnen af 300 meter langt. Det vil tårne sig op over de for længst fuldt udvoksede træer i bælterne, der skal skærme Enslev og Kattrup.

Det vil kunne ses fra HELE Kolt-Hasselager. Ud med sammenhængen til bronzealderhøje, væk med det kulturhistoriske og naturoplevelsen.

Men Agri-Norcold A/S skal altså ikke bruge de der jernbanespor til noget som helst. For de skal primært håndtere varer til og fra havnen i lastbiler. Aarhus Kommune stryger om sig med dispensationer – op i højde og ud med krav om skinner.

Men i Kattrup og Enslev nærlæser flittige borgere og klager til Planklagenævnet. Planklagenævnet minder kommunen om, at lokalplaner altså skal følges. Handlen ryger i vasken. Det sker i 2022.

Og det ER da træls når man nu gerne ville handle med kulde-giganten. Så Agri-Norcold A/S får at vide, at de enten kan leve med kravet og smide nogle skinner i området, eller de kan vente på, at Aarhus Kommune da så simpelthen bare ændrer bestemmelsen om besporing i lokalplanen.

For hvad er nemmere end at fjerne bøvlet, så vi kan få et frysehus, der er fem meter for højt og for stort til grunden?

Nu er det sommer. Agri-Norcold har ikke ventet forgæves. Lokalområdet er inviteret til et dialogmøde med Aarhus Kommune, som hastebehandler (eller fast-tracker som det kaldes) ændringen af lokalplanen. For sådan en lille ændring gør jo ingen forskel, må vi forstå.

Og Agri-Norcold har oplyst, at man da vil følge den nye proces med stor interesse, hvis en ny lokalplan vel at mærke opfylder kravet om at kunne bygge fem meter højere og ingen skinner!

Vores dialogmøde i august vil handle om – får vi at vide - at der snart er høring på den fasttrackede lokalplan. At det her kan gå hurtigt, fordi det er en lille ændring. At man ikke kan sige, om der står en køber klar og på årsagen til, hvorfor der skal ske en ændring nu, er svaret ”fordi”. Og vi må forstå, at pengene fra det her salg skal gå til skoler rundt om i kommunen.

Vi har som lokalområde i stedet peget på, at når seneste lokalplan er fra 1990, så er det på tide at løfte blikket og se på vores erhvervsområde og boligområde og lave en fornuftig ændring af lokalplanen, så man fortsat værner om både det kulturhistoriske, det rekreative og udvikling af erhvervsområdet.

Vi er ikke imod erhvervsarealer. Men vi er eddermame imod, at her skal ligge frysehuse med enorme transportmængder til følge, store mængder transportstøj, lastbiler i døgndrift og giga-bygninger, der fuldstændig ændrer udtrykket i VORES område.

Vi er også imod, at det skal ligge lige oven på sårbare drikkevandsinteresser og være nærmeste nabo til §43 naturområdet.

Til det lyder svaret i telefonen med Aarhus Kommune: Glem det. Det er udlagt til erhverv. Det kan ikke komme bag på nogen.

Nej, det kan det ikke. Men det kommer meget bag på os, at vi stadig er der, hvor intet handler om, hvordan os, der bor i et område, gerne vil løse udfordringerne. Det er SÅ langt fra, at man vil lytte til borgerne. Vi er jo ikke ude på at fjerne et erhvervsområde. Vi vil gerne, at det blandes med boligområdet på en god måde, og der er gode takter i området.

Men vi vil IKKE have et frysehus. Vi mener, at hvis lokalplanen skal ændres, så skal det først og fremmest være for at få borgernes og fællesskabets interesser til at mødes - ikke for at få en stjerne i Agri-Norcold direktørens bog!