Fisher og Thagaard- I bør tale sammen igen!
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
HIF skal naturligvis lyttes til, fordi det nye skolebyggeri får en kæmpe indvirkning på alle deres udendørs aktiviteter fremover.
Mit håb er nu stadigvæk, at det gerne skulle blive den bedste løsning for byen Hornslet.
Men- men få ville lytte til mine argumenter om både idrætsforeningsliv- halbrugerne og naboerne i området, hvor alle bliver påvirket af den endnu større mængde trafik, som der kommer, og den opgave det er at få trafikken afviklet og kabalen til at gå op i en højere enhed.
Da jeg sad i Byrådet i NTM udvalget, foreslog jeg sagligt og realistisk, at de 4 huse, som ligger ved p pladsen og Rosenholmvej, skulle opkøbes, ligeså tankstationen på den modsatte side nedlægges, og at der bør etableres en rundkørsel, som inddrager Birkevej, Alpevej samt Stadionvej. Fordi trafikken bliver stor fra skole, hallen og idrætsforeningen samt villakvarteret, som vi desværre ved, at en skoleudvidelse her også giver mere trafik og støj.
Mit forslag kunne ikke skabe enighed, så 3 huse er nu ladt i stikken, og disse ejere kan nu sidde stavnsbundet med huse, som bliver vanskelig at sælge, fordi ingen ønsker bo lige op ad en skole, hal, idræts- og p pladser.
Det er desværre ude af mine hænder at gøre mere for de her borgere. Desuden mener jeg faktisk også, at beboere i villakvarteret som kun kan komme ud via Stadionvej svigtes, for ingen har spurgt om deres mening til de omfattende forandringer, som pludselig sker i deres baghaver.
Jeg er udmærket klar over, at fordi man byggede sig et hus i 1970’erne, kan man ikke forvente, at området ikke udbygges. Men rent politisk bør man sandelig altid tænke på, om man selv ville acceptere de forhold, man tilbyder andre.
»Citat Hans Thagaard: Vores to børn gik i klasse sammen, jeg har kendt dig som en mand, der altid har været oprigtig interesseret i byens ve og vel.«
Derfor vil jeg gerne sige dette til dig: Politikerne er ikke magtesløse overfor teknisk forvaltning. Men der findes dem, der går med, og den slags som mig, der ønsker alternative løsninger og leder efter penge til sådanne ting. Derfor kom jeg faktisk allerede tidligt ud med mine trafikløsninger, fordi det skal løses og ikke lappeløses.
Min største bekymring ligger i, at HIF, Hallen og naboerne hurtigt kan ende med, at være taberne i sagen om nybyggeriet af skolen. Fordi man grundet økonomien vil vælge de billigere muligheder, frem for de bedste muligheder på sigt. Da vi skal have opfyldt ønsket om ny skole, vil udelivet for idrætsudøvere, halbrugere, skolebørn og alle naboerne blive et puslespil, som naturligvis koster penge.
Hvis vi ser på, hvad kommunens politikere i årevis i budgetterne har kastet ud over f.eks Ebeltoft, og vi samtidig godt ved, at Hornslet området er her, hvor størst udvikling sker, samt mange tjener gode store lønninger og dermed betaler stor skat, så bør der sørme også bruges penge i den by med kommunens største udviklingspotentiale. Sluttelig skal HIF selvfølgelig hjælpes med deres fodboldbaner, og jeg undres over, hvorfor politikerne ikke skynder sig at finde x antal millioner til kunstgræsbanen, for med den historiske baggrund fortjener HIF fuld skru i opbakning fra politikerne. Tænk på, hvilke mange frivillige kræfter, der har og stadig lægger deres tid her. Jeg vil vove den påstand, at det er en af kommunens allerbedste steder talt på frivilligt timer. Og tak for det.