»Minder mere om himmel end helvede«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Sognepræst Lars Lindgrav Sörensen (LLS) er vred på Indre Mission. Den slags er set før, og det er da også en helt kurant sag. Især hvis argumenterne berettiger til det.

Umiddelbart er det vanskeligt – selv for os med baggrund i Indre Mission - at være uenig med LLS i overskriften ”Til helvede med helvede”. Forestillingen om en fremtidig dom med mulighed for fortabelse er bestemt ingen spøg.

Næppe nogen vil heller være uenig i, at kristendommen begynder med- og i øvrigt også fortsætter med at tage imod. Det er allerede barnedåben et stærkt vidnesbyrd om.

Men så kommer vi fra Indre Mission og lignende bevægelser sandelig og forkynder, at Gud har mere på hjerte. F.eks. at Gud vil, at vi skal elske vores næste. Og den slags forkyndelse får ifølge LLS mennesker til at føle dårlig samvittighed, utilstrækkelighed, angst og manglende selvfølelse.

Men den form for forkyndelse er nu ingen Indre Missionsk specialitet. Der er – lige meget hvad LLS så end mener – ingen vej udenom: Kristendommen har altid også gået ud på, at vi skal tage vare på hinanden. Og det håber jeg da også, at LLS forkynder, når prædiketeksterne lægger op til det. I modsat fald er det ikke Indre Mission, men LLS, som står under anklage.

Dette bud om næstekærlighed medfører imidlertid, at vi alle ganske ofte kommer til kort og føler dårlig samvittighed, utilstrækkelighed m.m. således som LLS beskriver det. Men i den situation giver forkyndelsen af Guds tilgivelse så også ekstrem god mening (også her går kristendommen altså ud på at tage imod!). Den kan bevirke, at forknytte mennesker kan rette ryggen og med frimodighed gå fremtiden i møde. Også den fremtidige dom, som Jesus mere end nogen anden i Bibelen taler om.

Jeg vil med dette ikke afvise, at forkyndelsen i Indre Mission her og der kan have haft en slagside, som hos bestemte personlighedstyper har fremmet de følelser, som LLS beskriver. Men det er altså ikke den forkyndelse, som alene gør os til usikre, skrøbelige og fejlende mennesker. Det er vi i udgangspunktet. Og så må det heller ikke glemmes, at forkyndelsen i Indre Mission også i høj grad har bidraget til frimodigt liv og tjeneste for næsten, som har mindet mere om himmel end om helvede, og som både Folkekirken og mange frivillige organisationer i mange årtier har nydt godt af.