Vil I virkelig være det bekendt, Syddjurs Byråd?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Giv et sjippetov og en lang elastik, så er de fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere beskæftiget et stykke tid og den kommunale økonomi reddet for en stund.

Syddjurs Kommune, og adskillige andre kommune landet over, er i gang med at revidere budgetter. Det er der god grund til, siger kommunale politikere, for der er ikke penge nok til at varetage de kommunale opgaver.

Kommunerne skal spare, der er ikke råd til mere, alle skal holde for – siger de – men er det nu også en god ide, at fysisk og psykisk udviklingshæmmede ”skal holde for” eller er det ”som at tisse i bukserne for at holde varmen en kort tid”?

Det er på sigt en rigtig dårlig ide at spare netop på det område, som vores mest udsatte borgere befinder sig i og er dybt afhængige af.

Jeg er nærmeste pårørende til en borger, som bor på boenheden Gransvinget i Ebeltoft og som er bruger af aktivitetscenter Marie Magdalene i Ryomgård herunder aktivitetscenter Skovly.

I Syddjurs Kommune er der overordnet set, så vidt jeg forstår, tale om at reducere aktivitetsområdets årlige drift fra ca. en halv million kroner til ca. en kvart million kroner. Der er knyttet ca. 100 borgere til tilbuddene, som har åbent ca. 200 dage om året. Hvis forslagene gennemføres, betyder det, at dagtilbuddet fremadrettet driftes for 12 kroner og 50 øre pr borger pr. dag. Det er rystende ringe, det er beskæmmende og Syddjurs Kommune efterlader et menneskeligt uværdigt indtryk.

I forvejen er dagtilbuddene på Marie Magdalene og Skovly gennem mange år reduceret til ukendelighed. De foreliggende forslag til besparelser er uanstændige, fordi de indebærer, at dyrehold, maskiner, køkkenarbejde med madproduktion til borgerne fjernes eller reduceres til ingenting.

Hertil kommer, at dagtilbuddet personalemæssigt reduceres med 1½ fuldtidsstilling. Altså skal færre pædagoger og fagfolk løse opgaven for det samme antal visiterede borgere i et kraftigt reduceret dagtilbud. Det medfører dårligt arbejdsklima og at de dygtigste medarbejdere forlader Marie Magdalene og dagtilbuddet.

I dagtilbuddet vælger man at nedlægge og reducere de aktiviteter, der for denne borgergruppe er meningsskabende, identitetsdannende, base for sociale relationer og som er forebyggende i relation til fysiske og mentale udfordringer. Det betyder, at de meget vigtige aktiviteter, der danner bro mellem de beskyttede værksteder og det omliggende samfund reduceres til ingenting.

Jeg har gennem mange år været leder af dag-og beskæftigelsestilbud i privat og offentligt regi. Det er min erfaring, og en indiskutabel kendsgerning, at involverende aktiviteter, som f.eks. madproduktion, er særdeles meningsfuldt for borgeren. Arbejdet er meningsgivende, det er identitetsdannende og aktiviteterne i køkkenet danner ramme for sociale relationer. Køkkenet er observationsrum for medarbejderne i forhold til forebyggende indsats af både mental og fysisk karakter. Mange udfordringer omkring den enkelte borger tages i opløbet og forebyggende indsats igangsættes. Mange, og forventeligt store, udgifter forhindres og/eller begrænses.

Det samme er gældende for brændeproduktion med salg af brænde, og for teltudlejning og lignende aktiviteter, hvor borgerne, sammen med personale, er i kontakt med det omgivende samfund. Det vigtige, og enestående, for netop disse aktiviteter er, at de er koblinger mellem de beskyttede værksteder/aktiviteter og det omliggende samfund. Det betyder, at borgeren i aktivitetstilbuddet ikke oplever sig isoleret, men som en del af hele samfundet. Det giver livsglæde og livskvalitet, som er betydende elementer for at borgeren er selvhjulpen så lang tid som muligt og dermed ikke trækker på yderligere personaleresurser og samfundsøkonomier.

Tegne- og maleaktiviteter, musiske aktiviteter og lignende former for beskæftigelse, er også gode aktiviteter for de borgere, som nyder godt af disse tilbud, men de har ofte den begrænsning, at de er isolerende i forhold til det omgivende samfund.

De foreliggende besparelser vil i løbet af forholdsvis kort tid medføre, at det, der spares på aktivitetstilbuddenes drift, på anden vis bliver til udgifter for Syddjurs Kommune, jævnfør nedenstående eksempel:

Min søn er bevilget rideterapi, fordi det er forebyggende/stabiliserende i relation til udfordringer med balance, smidighed og ben. Ridning for handicappede, under kyndig vejledning, bedrer/fastholder hans evne til at være selvhjulpen, antageligt flere år frem i tiden. Hans fysik og livskvalitet holdes vedlige således, at han er i stand til selvhjulpent at klæde sig på, bevæge sig forholdsvis frit og køre med offentlig transport.

Hvis han ikke modtager det bevilgede tilbud, daler hans funktionsevne og livskvalitet betragteligt. Hans ben- og balanceproblematik forværres hurtigt og markant, hvilket medfører, at han, om meget kort tid, skal have personalehjælp til daglige ting og gøremål. Det er indlysende, at det ridetilbud han modtager på Skovly, er billigere end, hvis det skal købes hos en privat rideterapeut. Det er lige så indlysende, at følgevirkninger af forværring af hans bevægelighed, smidighed og balance – forringet funktionsevne og livskvalitet – medfører øget personaleforbrug og dermed belastning af en i forvejen stram kommunal økonomi.

Som samfund skal vi selvfølgelig give de af vores borgere, som er afhængige af andre, de nødvendige rammer og vilkår for, at også de bibeholder selvrespekt, værdighed og er selvhjulpne så længe som muligt. Som samfund har vi ikke råd til andet, og vi kan ikke være andet bekendt.

Kommunale politikere argumenterer ofte med, at budgetterne skal holdes. Socialområdets budget er ikke et nagelfast budget, det er alt andet lige et politisk betinget budget, på lige fod med andre budgetter i Syddjurs Kommune.

Som politiker i Syddjurs Kommune er det på tide at spørge sig selv – og andre – hvad vil Syddjurs kommune kendes på? Skal den kendes på at behandle de svagest stillede borgere, de som er afhængige af andre, ordentligt, anstændigt og med respekt og værdighed? Eller på, at det igen er denne gruppe borgere, som ikke kan agere uden hjælp fra andre, der igen skal rammes af besparelser, som kunne bæres af andre og mere resursestærke områder?

Unødige, uhensigtsmæssige og uværdige besparelser medfører på sigt udgifter, som kunne være undgået med rettidig indsigt, faglighed og respektfulde bevillinger.

Sluttelig en kommentar til spareprocessen i Syddjurs Kommune:

Kommunen indhenter høringssvar i sommerferieperioden. Med svarfrist den 30.7.2023 i uge 30.

Det ligner en tanke – jeg siger ikke, at det er det – men antal høringssvar vil antageligt ikke være det samme som, hvis man valgte et tidspunkt uden for de store ferieuger.

De bedste sommerhilsner og i håb om, at I politikere i Syddjurs Kommune er i besiddelse af den nødvendig indsigt og ordentlighed i forhold til en handicapgruppe, som ikke er i stand til at gøre indsigelser mod de foreslåede besparelser.«