Bibliotekerne skal bevares - de er vigtige værn mod åndelig fattigdom

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Luk bibliotekerne,« siger LA-formand Alex Vanopslagh. Jeg siger det stik modsatte. Styrk bibliotekerne. De er vores lokalsamfunds åndelige og fysiske kultur-, oplysnings- og demokrati-kraftværk.

»Den værste fattigdom i Danmark er den åndelige,« skriver Alex Vanopslagh som det første på bagsmækken af sin seneste bog ”Vejen til Ansvar”. Derfor var det et mindre chok for mig, da jeg i selvsamme bog læste, at Liberal Alliances formand skriver, vi ikke længere har brug for bibliotekerne. Altså skal landets biblioteker lukkes!

Det er et rigtig godt eksempel på, hvorfor jeg er konservativ og ikke liberal. Som konservativ tror jeg på den markedsøkonomiske liberalisme. Jeg tror ikke på rettigheds-liberalisme, hvor individet i vid udstrækning er hævet over fællesskabet. Vi er altså alle en del af en demokratisk stat. Vi er en del af et kulturelt fællesskab.

Fordi der findes så meget tilgængeligt materiale derude på nettet, så er bibliotekerne overflødige, lyder tesen. Det er HELT forkert. Bibliotekerne bliver mere nødvendige end nogensinde før. At navigere rundt i de enorme mængder data, sortere i fake news og konspirationsteorier kræver rigtige dygtige informationsspecialister, bibliotekarer og kulturformidlere ude på hvert enkelt bibliotek.

Det er en demokratisk grundsten at samle og sortere information og herefter hjælpe alle borgere med at finde den information, de har brug for. Både i fysiske bøger og værker samt digitalt materiale. Det er en demokratisk forudsætning, at folk har lige og fri adgang til oplysning. Især digitalt materiale kræver dygtige biblioteker. Vores samfund er allerede i den digitale tidsalder.

Post, sundhedsjournaler, alt materiale omkring og til dig er digitalt. Ikke alle borgere har færdighederne til at begå sig i det digitale samfund, og her er hjælpen på bibliotekerne.

Et andet aspekt af bibliotekerne er at formidle kultur og litteratur. At gøre kultur og litteratur spændende, gøre den forståelig og interessant for alle og dermed skabe læselyst. Lyst til at udforske det kulturelle og åndelige.

Det starter allerede i børneafdelingerne på bibliotekerne gennem leg, arrangementer og spændende fysiske rammer. Blot se den pragtfulde og succesrige Store Sløngeldag i Skanderborg. Det sker i alle de partnerskaber bibliotekerne har i kommunen, såsom Forfatterspirer-forløbet til kommunens unge i det meningsgivende samarbejde mellem Skanderborg Ungdomsskole, Kulturskolen Skanderborg og Skanderborg Kommunes Biblioteker.

Herudover er bibliotekerne et godt virkemiddel for mental velvære og et aktivt værn mod mistrivsel og ensomhed, da der her findes fællesskaber af alle mulige slags: ældre, baby og barsel, strikkeklubber, LGBT+ grupper, osv. Unge fra udsatte familier og dysfunktionelle hjem kan søge underholdning og fællesskaber på biblioteket.

Til udgivelsen af den kollektive udgivelse ”Når de andre går hjem” fra føromtalte Forfatterspirer-forløb, havde jeg en god snak med Skanderborgs bibliotekschef Jens-Ole Winther. Her fortalte han om sin vision om, at biblioteket skal udvikle sig til at være et kulturelt kraftværk, hvor man »tilfældigvis også kan låne bøger«.

Til september har vi i Kultur-, Fritid- og Idrætsudvalget i Skanderborg Kommune temamøde om fremtidens bibliotek i vores kommune. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg ser frem til at få muligheden for at være med til at videreudvikle Skanderborg Bibliotek som en vigtig demokratisk videns- og kulturinstitution og ikke blot en lagerhal med bøger.