Konservative vil sætte en prop i hullet hos vores folkeskoler - hvem vil være med til det?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Når snakken falder på folkeskolen, som vi kender den i dag, er det svært at komme uden om emner som inklusion, børn og unges trivsel, timetal, erhvervsrettet kontra boglig tilgang til undervisningen og så videre.

Det er bestemt også vigtigt, at vi hele tiden arbejder med og for at give vores børn så gode rammer som muligt, for at få en god uddannelsesmæssig start på livet. Både hvad angår faglig dygtighed, sociale kompetencer og almen dannelse.

Det er en meget stor opgave, der hviler på skolernes ledelser og samlede personale.

I Syddjurs Kommune kan vi konstatere, at skolerne år efter år præsterer godt!

Samlet set forstår ledelse og personale at finde den utvivlsomt meget svære balance mellem uddannelse af kommunens børn under hensyntagen til alle de udfordringer og behov der hele tiden er af psykisk, fysisk og inklusionsmæssig karakter.

Ironisk nok er prisen for sådanne flotte præstationer, at samme ledelser år efter år må tilpasse sig rammebesparelser fordi den offentlige velfærd møder stadigt stigende behov og forventninger om offentlig hjælp – i særdeleshed på voksen socialområdet og på ældreområdet. Den demografiske udvikling taget i betragtning, ser det ud til, at den ubalance fortsætter ind i det nærmest uendelige.

Og de fleste mennesker vil måske også forståeligt nok tænke, at det kun er ret og rimeligt, at man kan forvente al den hjælp man behøver, i takt med at alder og deraf følgende skavanker gør livet mere udfordrende.

Mange vil også mene, at det er det vigtigste adelsmærke i vores fælles velfærd.

Udfordringen er, set med konservative øjne, at børn og unges uddannelse, velfærd og trivsel ofte kommer til at tabe i det spil. Måske fordi livet i barndommen endnu ikke gør så ondt på flertallet, at det ikke kan håndteres i vores fælles bevidsthed.

Det er måske en lidt hård antagelse. MEN! Ikke desto mindre er vi hos Syddjurs Konservative meget bekymrede over, at skolerne nu igen kigger ind i besparelser.

Hertil kommer, at flere skoler – især de mindste af vores folkeskoler – virkelig mærker det hårdt på økonomien og dermed også på mulighederne for at drive en god skole for ALLE børn, når op mod 10% af budgettet går til at finansiere de få børn i skoledistriktet, der har behov for at blive flyttet til kommunens specialskoletilbud i Pindstrup.

Samtidigt er der mange børn og unge, der mistrives i forskellige grader i deres hverdag, hvilket også fordrer ekstra tiltag af pædagogisk/psykologisk karakter i hverdagen på skolen. Endnu en økonomisk udfordring! Det kan meget let lede til, at det store flertal af elever, der egentligt bare har behov for en god alment dannende grundskole, må tage til takke med stadigt færre valgfag, færre ture ud af huset, færre timer med to undervisere osv.

Der er simpelthen en ubalance mellem midler og behov.

Det ønsker vi i Syddjurs Konservative at imødegå i aktuelle budgetforhandlinger.

Grundlæggende mener vi, at skolestrukturen er som den skal være. Vi har ti folkeskoler – det ønsker vi at fastholde. Der er også en tildelingsmodel, som med den endelige indfasning nu søger for, at pengene følger barnet.

Det er vi grundlæggende også tilhængere af. Det er et fornuftigt princip, der sikre de enkelte skoler mest mulig frihed i en ellers politisk fastlagt ramme.

Men med endnu en rammebesparelse risikerer vi, at give så skrabede økonomiske forudsætninger for vores folkeskoler, at vi ikke kan være det bekendt,

Vi ønsker kort og godt at sikre, at den samlede kvalitet i vores folkeskoler ikke skal forringes yderligere.

For at imødegå tidligere nævnte udfordringer – vil vi derfor foreslå at sløjfe den foreslåede reduktion i folkeskolens tildelingsmodel (pkt 11- R - 11 i omstillings- og reduktionskataloget).

Samtidigt ønsker vi at tilføre det samlede skoleområde flere midler.

Ca. 3 mio. kr. årligt, som man som skole kan søge midler fra, når udgiften til at sende børn på Pindstrupskolen oversigter 7,5% af skolens budget.

Og ca. 6 mio. kr. årligt som den enkelte skole kan søge midler fra til særligt fokuserede indsatser på inklusionsområdet.

Man kunne måske forestille sig, at nogle skoler ønsker at være særligt dygtige til at tilrettelægge og rammesætte undervisningsforløb i FOKUSKLASSER, som alle børn vil trives i og som samtidigt eksempelvis særligt tilgodeser behov for forudsigelighed og struktur, der kan være kendetegnende for børn med forskellige grader af autisme. Eller skoler, der dygtiggør sig særligt i forhold til børn med høj intelligens, så også de børn får rammer de trives i – ikke mindst fagligt. Mulighederne er mange, og det skal naturligvis kvalificeres af fagkundskaben på området.

På den måde ønsker vi at give skolerne lidt bedre rammer for at kunne sikre gode tilbud til alle de børn og unge, der har behov for en ekstra hånd i ryggen UDEN at det går hårdt ud over alle de mange børn, der har brug for en almindelig god, bredt funderet og alment dannende skolegang.

Vi håber meget, at vores gode kollegaer i byrådet vil erkende, at det er på tide, at vi prioriterer vores børn og unge og den alment dannende folkeskole.«