Kun gå for langsomt med at få gang i byggeriet af flere plejeboliger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Ældrerådet har på sit møde d. 22/8 drøftet strateginotatet om udbygningsbehovet for plejeboliger.

Ældrerådet finder behovet for at gå i gang med at bygge plejeboliger presserende.

Selv om kommunen aktuelt kan opfylde ventelistegarantien på to måneder, mangler der 26 boliger for at leve op til beslutningen om en dækningsgrad på 12%.

I 2035 vil der være et akkumuleret behov for 244 plejeboliger, men allerede i 2028 et akkumuleret behov for 160 og i 2029 for 181.

Selv med etablering af 50-60 nye plejeboliger, som kan stå færdige i 2029-2030, er der langt til de 181 plejeboliger, der ifølge notatet er behov for, for at leve op til dækningsgraden.

Selv om der er planer om at genetablere 13 nedlagte plejeboliger på Rosengården, mangler der aktuelt stadig 13 for at leve op til dækningsgraden. Det fremgår af budgetoplæg for 2024, at boligerne på Rosengården først kan tages i brug i 2026. Ældrerådet erkender, at det formentlig ikke kan blive før, da arbejdet endnu ikke er påbegyndt, men det er Ældrerådets anbefaling, at det første byggeri af nye plejeboliger igangsættes snarest muligt og før 2027

.Administrationen anbefaler i strateginotatet, at det ved etableringen af plejeboliger vurderes, hvor stor en del af plejehjemmet, der skal kunne rumme borgere med demens i sin indretning, fremforat der etableres endnu et højt specialiseret demensplejehjem.

Ved etableringen af flere plejeboliger bør man således vurdere, hvor stor en del af plejehjemmet, der skal kunne rumme særlige målgrupper, som kræver særlig indretning, fordi borgernes behov og situation kræversærlig hensyntagen.Ældrerådet anbefaler, at alle nye plejehjem bygges og indrettes demensvenlige.

Begrundelsen for det er, at det vurderes, at der i dag er 80% af beboerne på plejehjem, som har en demenssygdom,og at der forventes at bliver flere i fremtiden som følge af en stigende ældrebefolkning.

Ældrerådet hører i forskellige sammenhænge, at hjemmeplejen er i stand til at pleje og passe syge borgere lige så godt i eget hjem som på plejehjem. Derfor vurderer vi, at det om nogle år vil være meget få plejehjemsbeboere, som ikke har en demenssygdom. Ved at alle plejehjem bliver demensvenligt indrettet fra starten, vil de være fremtidssikrede, og borgere med demens undgår at komme i situationer, hvor flytning til specialplejehjem kan komme på tale. Især for borgere med demens kan det være svært at flytte til nye omgivelser.

På baggrund af ovenstående ser Ældrerådet det som hensigtsmæssigt, at der på plejehjemmene indrettes aflastningspladser til borgere med demens. Aflastningspladser på plejehjemmene vil derudover frigøre plads på Rehabiliteringsafdelingen til det stigende behov for midlertidige pladser i en fremtid med en stigende ældrebefolkning med flere kroniske sygdomme, hvor mere skal klares i det nære sundhedsvæsen.

Ældrerådet henleder opmærksomheden på, at personale, der arbejder med borgere med demens, skal have særlige kompetencer, og at der er behov for højere normering, for at borgere med demens kan have et så godt liv som muligt på plejehjem. Det bør der tages højde for ved tildelingen af budget til plejehjem.

I forhold til evt. friplejehjem forudsætter Ældrerådet, at der i notatet om udbygningsbehov for plejeboliger udelukkende er tale om afklarende sonderinger. Hvis friplejehjem kommer på tale, er det Ældrerådets anbefaling, at det i givet fald bør være et non-profit plejehjem, og at beboerne på plejehjemmet har lige adgang til service og deltagelse i aktiviteter.«