Fortsæt til indhold

»Aarhus rykker i kampen om skraldet«

Med forsøget i Aarhus kan vi vise, at det faktisk kan lade sig gøre at tage en to-go kaffe og passe på miljøet, mener EU-parlamentariker.

Debat
Niels FuglsangMedlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvor mange to-go kopper får du egentligt brugt i løbet af et år?

Jeg blev selv overrasket over, at vi hver især i gennemsnit bruger cirka 70 engangskopper på verdensplan. Altså hver af os. Og i Danmark, hvor vi elsker kaffe og blandt de mest kaffedrikkende folk i verden, så er forbruget nok større.

Det bliver rigtig mange engangskopper i løbet af et år.

EU-Kommissionen peger på, at mængden af emballageaffald er steget med cirka 20 procent siden 2009 samt at mængderne forventes at stige yderligere frem mod 2040, hvis ikke vi gør noget anderledes.

Derfor er jeg meget begejstret over, at Aarhus vil starte et forsøg, hvor kaffekoppen fra din lokale kaffepusher skal kunne genbruges. Ligesom vi kender det med vores sodavandsflasker.

Det er særligt vigtigt lige nu, hvor vi forhandler en lov for emballage og emballageaffald her i Europa-Parlamentet. Der skal nemlig sætte skrappere krav til brugen af emballage i alt fra takeaway til gulerødderne i supermarkedet.

Det er sådanne innovative projekter, der beviser, at vi sagtens kan lave gamle vaner om. Sådan Aarhus!

Men der er mange her i Bruxelles som ikke kan se fidusen. Særligt de store takeaway-kæder har sat sig for, at det ikke skal blive til noget. De forsøger at skabe et billede af, at der ikke er noget problem.

Men det er der. Vi er trætte af alt det skrald, som de store mængder takeaway emballage skaber.

Men med forsøget i Aarhus kan vi vise, at det faktisk kan lade sig gøre at tage en to-go kaffe og passe på miljøet. Jeg tror, der er rigtig mange, der gerne vil have en to-go kaffe, men også uden, at det belaster vores miljø unødigt. Derfor kan Aarhus-projektet være en god inspiration for resten af EU.

Det fik repræsentanter fra Aarhus Kommune bevist, da de sammen med Tomra, der skal stå for det praktiske, her i Bruxelles præsenterede deres projekt.

Det er sådanne innovative projekter, der beviser, at vi sagtens kan lave gamle vaner om. Sådan Aarhus!