Fortsæt til indhold

Tak for udskydelsen, men mon ikke undervisningskvaliteten falder?

Debat
Rikke Harboe JensenPå vegne af Favrskov Lærerforening

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Favrskov Lærerforening synes, det er godt, at partierne bag budgetforliget udskyder dele af besparelserne på puljen til dækning af langtidssygdom på skolerne. Vi havde dog hellere set den bibeholdt.

Med nedskæringerne på skoleområdet vil der skulle afskediges lærere i en tid, hvor elevtrivslen er faldende, og hvor opgaverne bliver flere og stadig mere komplicerede på skolerne.

Det er konsekvensen, når man afskaffer puljen helt om et år. At skære puljen væk svarer til en besparelse på tre lærerstillinger i 2024 og tre lærerstillinger 2025. Oveni denne besparelse er skolerne pålagt en rammebesparelse på 0,35 procent.

Det bekymrer os, at der spares på skolernes økonomi i stedet for, at der investeres i folkeskolens drift.

Mon ikke undervisningskvaliteten falder? Vi kan ikke skabe stadigt bedre undervisning for stadigt færre midler. Mon skolerne kan blive ved med at understøtte alle elevernes trivsel og læring?