Budgetforslag: Folkeskolerne er bekymrede for besparelser
Kritik af planlagte besparelser på langtidssygdom, klubtilbud og åbningstider.
Folkeskolerne i Favrskov Kommune er bekymrede for konsekvenserne af det budgetforslag, som lokalpolitikerne har sendt i høring. Bekymringen går især på, at politikerne foreslår at fjerne den årlige pulje på tre millioner kroner til at hjælpe med at dække skolernes udgifter til langtidssygdom.
Den lokale lærerforening har i et læserbrev påpeget, at det betyder, der skal spares 8-10 fuldtidsstillinger, og de fleste skolers skolebestyrelser og LMU-udvalg (Ledelse- og Medarbejderudvalg) har traditionen tro benyttet sig af muligheden for at afgive høringssvar til budgetforslaget.
”Økonomisk motivation”
Flere høringssvar hæfter sig ved en bestemt formulering i budgetforslaget, hvor det står beskrevet, at besparelsen på langtidssygdom skal give ”yderligere økonomisk motivation til at nedbringe fravær”. Til det skriver eksempelvis medarbejderne på Hadsten Skole, at ”vi er bekymrede for, om det kan medføre at man fra ledelsernes side hurtigere vil skride til afskedigelse af frygt for sygemeldingens belastning af skolens økonomi.”
Hadbjerg Skole skriver, at skolen i 2022 modtog cirka en halv million kroner fra puljen til langtidssygdom, og i år forventer skolen at få 300.000 kroner, selvom skolens langtidsfravær ikke er over gennemsnittet.
Fra Rønbækskolen i Hinnerup påpeges det, at meget lidt fravær blandt medarbejderne handler om forhold på skolen, og skolen har derfor ringe mulighed for at påvirke fraværet.
Østervangskolens skolebestyrelse kalder argumentationen om økonomisk motivation for direkte usaglig og nævner, at spareforslaget for Østervangskolen svarer til en årlig besparelse på cirka 400.000 kroner, næsten to procent af skolens samlede budget.
Rammebesparelser
Skolerne er over en bred kam heller ikke glade for, at de ligesom alle andre kommunale afdelinger er blevet pålagt en rammebesparelse på en promille af sine budgetter. Det lyder måske ikke af meget, men det påpeges, at der også sidste år blev lagt en rammebesparelse ind på 0,25 procent, således at den samlede rammebesparelse altså løber op i 0,35 procent, hvilket svarer til cirka 85.000 kroner for en gennemsnitlig skole.
Klubtilbud
Mange skoler har også kommenteret på forslaget om at ensrette klubtilbud i 4. - 6. klasse ved at lægge alle fritidsklubberne under folkeskolerne. Fritidsklubberne er i dag organiseret under ungdomsskolen, og ved at lægge dem under folkeskolerne kan man spare 470.000 kroner om året på ledelse i ungdomsskolen, der i dag står for både fritidsklub og ungdomsklub.
Skolerne udtrykker bekymring for, at de fremadrettet får en ekstra ledelsesopgave ved at skulle stå for ledelsen af fritidsklubberne, der flere steder er fysisk adskilt fra skolerne, uden at blive økonomisk kompenseret. Forslaget møder også kritik fra Ungdomsringen, som er en forening for mere end 700 fritids- og ungdomsklubber i Danmark.
”Det vil vi gerne advare imod, da vi andre steder kan se, at det vil betyde langt færre børn i tilbuddet (det bliver mindre attraktivt fordi fokus bliver blandt andet for meget på de mindre børn) samt typisk mindre fokuseret fritidspædagogisk faglighed og udvikling,” skriver Ungdomsringen i et høringssvar.
Kortere åbningstid
Skolerne er endvidere kritiske overfor forslaget om at spare 800.00 kroner om året på en pulje til øget åbningstid i SFO, SFO-klub og fritidsklub for 4.-6. årgang.
”Det vil uden tvivl forringe kvaliteten,” skriver Skovvangskolen i Hammel.
Korsholm Skoles bestyrelse ser forslaget som en væsentlig serviceforringelse:
”Dette vil bevirke en nedgang i for eksempel udflugter, nyt materiale til leg og kreative udfoldelser og i værste fald færre hænder til at tage sig af de børn, der kan have det svært i relationer.”