Hvis ikke vi vil betale for at hjælpe klimaet, kommer vi ingen vegne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Kort fortalt.

Industrialiseringen startede. Vi havde efterkrigstiden. Så kom de glade tressere.

Halvfjerdserne kørte bare stærkt. Så kaldte vi det ”fattigfirserne”.

Gad vide om ”fattigfirserne” kom, fordi vi var ved at bremse op . Bremse op!- ja, der kom Brundtlandrapporten og efterfølgende Rio-aftalen først i halvfemserne.

Vi husker kartoffelkuren, og vi var i gang med klima , vi husker miljøminister Svend Auken. Ja vi var i gang med tanken om klima og CO2.

Først i nullerne kom så Anders Fogh og lovede mere velfærd og supersygehuse. Vi var i gang igen - klimaet blev tilsidesat - alle i samfundet skulle opleve velfærd. Ingen tænkte på at ændre leveform for at hjælpe klimaet.

Så husker vi finanskrisen osv.

Moralen er, at hvis ikke vi vil betale for at hjælpe klimaet, kommer vi ingen vegne. Når jeg bruger ordet betale, handler det både om økonomi og omstilling.

I 1987 udgav Keld Hansen en forbrugerbog om at indkøbe rigtig til klimaets forbedring. Den kan stadig bruges.«