»Vi er nødt til at insistere på, at konflikten hverken skal eskaleres eller finde bolig i Danmark«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I denne mørke, våde tid rykker fundamentalisme og international konflikt ind i vores egen baghave. Vi ser således den hjerteskærende konflikt imellem Israel og Palæstina udfolde sig i gadebilledet, såvel som på de sociale medier. Det som ellers er ganske broget og indeholder masser af nuancer og historiske fejl fra de mange implicerede tegnes nu op med sort og hvidt. Vrede råb, fyrværkeri og faner hæves over folkemængder i Danmark.

Det anslås, at der er cirka 24.000 palæstinensere og cirka 6-7.000 jøder i Danmark, og i denne svære tid er det ikke svært at forstå, at det slår gnister. Også i Danmark.

Men vi er nødt til at insistere på, at konflikten hverken skal eskaleres eller finde bolig i Danmark. Her skal vi leve side om side med fred og forståelse for hinanden, også når det er svært. Vi kan i stedet samles om hjælpearbejde og fundraising til lægehjælp og mad til de mange civile ofre, der lider i denne tid. Desværre i høj grad også børn.

I Danmark kommer vi ikke til at løse konflikten, men vi kan støtte gennem anerkendte hjælpeorganisationer og vi kan gøre vores til at undgå, at konflikten eskalerer på dansk jord, og i vores by. Og det skal vi også. Det ansvar bør vi efter min opfattelse tage på os.

Lester B. Pearson, Nobelpristager og tidligere premierminister i Canada, satte for mange år siden ord på det, som i dag bør stå centralt i en oplyst befolkningsgruppe, som vores. Han sagde: »How can there be peace without people understanding each other; and how can this be if they don’t know each other?«

Med disse ord som samlende kraft lagde han i 1974 navn til ét af de i alt 18 United World Colleges i verden. Alle skoler der arbejder for fred og forståelse gennem uddannelse. Selv gik jeg i 1997-1999 på Lester B. United World College i Canada, hvor også forhenværende justitsminister Lene Espersen har læst.

Grundfilosofien bag United World Colleges (UWC) hviler på troen på, at uddannelse, oplysning og fællesskab kan samle mennesker med forskellig baggrund og anskuelse og anspore dem til at finde fælles fodslag og tage personligt ansvar og uselvisk lederskab for fred gennem international forståelse og medfølelse. Denne grundfilosofi har vi stort behov for at udbrede, som bolværk mod de kræfter der søger at splitte os i denne tid.

Da jeg selv gik på United World College, fik jeg venskaber for livet med folk, hvis baggrund er fundamentalt forskellig fra min egen. På skolen havde vi en jødisk elev fra Israel, hvis Far senere blev slået ihjel i et terrorattentat. Han arbejder i dag som professor i historie på et universitet i Jerusalem. Samtidig havde vi også palæstinensiske elever, hvor jeg særligt husker én varm og sjov kammerat, der ofte underholdt os på vores fællesmøder.

Da konflikten mellem Rusland og Ukraine brød ud i lys lue, tænkte jeg ligeledes med uro både på mine ukrainske og mine russiske venner fra min tid på United World College.

Når man kender og forstår mennesker fra begge sider af konflikter i hele verden, så er intet sort og hvidt. Det der står tilbage, er medfølelse for de mennesker der er fanget i svære og også ofte ubærlige situationer. Hvor deres børn og sandheden bliver de første ofre.

Med denne appel vil jer derfor opfordre til, at vi i Danmark og i Aarhus lader os inspirere af tankerne bag United World Colleges. At vi undlader at eskalere det som allerede er vanskeligt, og at vi møder de der har en anden baggrund end vores egen med forståelse og lederskab til at gå ned af konflikttrappen. At vi er med til at skabe fællesskaber for fred.

Min opfordring er, at vi alene lader faner for fred vejre i vinden i denne tid.