Kyndelmisse varsler lysere tider

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

2. februar er det kyndelmisse. Kyndelmisse blev for over 200 år siden afskaffet som officiel helligdag i Danmark, mens den i katolske lande stadig fejres som helligdag. Kyndelmisse kommer af kyndel, der betyder lys (jfr. engelsk candle) og misse, der betyder messe det vil sige gudstjeneste.

Kyndelmisse betyder altså ordret ”Gudstjeneste for lys”. Ved kyndelmisse indvies i de katolske kirker de lys, der skal bruges det kommende år.

Kyndelmisse er også en markering af, at der er gået 40 dage siden jul. Ifølge moseloven skulle en kvinde regnes for uren i 40 dage efter fødslen af et drengebarn – 80 dage efter fødslen af en pige.

Kyndelmisse er dermed også en fejring af, at Jomfru Marias renselsesperiode netop denne dag var tilendebragt, og at hun og Josef nu, som det var skik, kunne fremstille deres søn i templet. Den bibeltekst, der efter traditionen hører til kyndelmisse, er da også Lukas 2,22-40: Jesu fremstilling i templet.

Som så mange andre helligdage har også Kyndelmisse rødder i en folkelig tradition. Fejringen af kyndelmisse er således også fejringen af midvinter – en fejring af, at vi nu er midtvejs gennem vinteren, som fra gammel tid regnedes fra 1. november til 1. maj. Derfor er der også knyttet en række folkelige traditioner til Kyndelmisse.

Kyndelmisse blev for eksempel brugt til at tage varsler for det kommende år: »Sner det på kyndelmissedag, bliver det tidligt forår,« sagde man. »Det skulle også helst blæse så voldsomt, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden,« for så ville kulden ikke vare ved meget længere.

Mad var en anden vigtig del af den folkelige Kyndelmisse tradition. Sådan som mad jo altid har spillet en vigtig rolle omkring højtider alle steder. Halvdelen af vinterforrådet til både dyr og mennesker skulle gerne være tilbage.

Når alt således var tjekket og i orden, holdt man gilde. Kjørmesgilder hed kyndelmissetidens gilder, som ofte var sammenskudsgilder, hvor man spiste pandekager og flæsk. Brændevin og dans til den lyse morgen – og det er sent i februar – hørte sig også til.

Kyndelmisse kaldes også for Kjørmes Knud. Som barn grublede jeg ofte over hvem han var, denne Knud med det sære fornavn, der kom til sidst i Jeppe Aakjærs sang ”Sneflokke kommer vrimlende”. Det var såmænd bare midvinter, der endelig kom – og folk kunne nu, langt om længe begynde at glæde sig til lysere tider….

Selvom Kyndelmisse blev afskaffet som helligdag herhjemme for over 200 år siden, markerer vi dagen ved en lysgudstjeneste i Skødstrup Kirke søndag.

4. februar kl. 19.30. Kirken vil kun være oplyst af stearinlys og gudstjenesten vil bestå i sang, musik, læsninger og bøn, hvor vi fejrer lysets tilbagevenden og Jesus, som det lys, der bryder mørket.