Politikerne må revurdere Rewilding-ideologien

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Jeg er selvstændig praktiserende dyrlæge, der ofte besøger Molslab, og jeg er dybt uenig med Bo Skaarup (museumsdirektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvorunder Molslab hører, red.) og mine undersøgelser i Fødevarestyrelsen vedrørende deres syn på dyrevelfærd og Rewilding.

Desværre ser jeg en tendens til at lukke munden på dem, der stilles kritiske spørgsmål til denne politiske ”hot potato.”«

Sådan lyder det fra Dyrlæge Lotte Bøgedal, Skodborg Heste-praksis i Vejen.

Forrige holdt hun tale ved en demonstration ved Molslaboratoritet, hvor hun gik i rette med Rewilding Mols og de lørdage, som Bo Skaarup i Adresseavisen 17. januar 2024 gjorde rede for om forskningsprojektet, der har til formål at gøre os klogere på biodiversitet:

Adresseavisen bringer her uddrag af Lotte Bøgedals tale, der har overskriften: »Dyrevelfærd, lovgivning og tilsyn.«

I Danmark har vi en Dyrevelfærdslov, som den tidligere Fødevaremister (Mogens Jensen (A), red.) har udtalt er den bedste i Europa.

Det er en lov der har til formål at fremme dyrevelfærden, at fremme respekten for dyrene som levende og sansende væsener. Dyrene skal beskyttes bedst muligt mod smerte og udødelig lidelse. Dyrene skal behandles omsorgsfuldt og der skal tages hensyn til deres fysiologiske behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Udegående dyr der ikke vinterfodres sulter. Dyr der sulter langvarigt lider.

Dette har været en eksakt viden i tusindvis af år. Det er ikke noget, vi behøver at forske i. Det er noget vi VED. Og Intet har ændret sig i 2024.

VI skal ikke se langt omkring for bevis på dette.

I de kommende Naturnationalparker, bl.a. Mols Bjerge, kan Ministeren give dispensation for visse paragraffer i Dyrevelfærdsloven.

De indhegnede tamdyr - og jeg siger tamdyr, fordi dyr ikke bliver vilde af af sættes bag hegn - bliver med dispensationen ikke bare frataget retten til dagligt tilsyn, men også retten til foder, tør leje og anden pasning, som andre dyr i vores varetægt har. krav på.

Men endnu er der ikke givet nogen dispensation… og det er jo også kun NNP dispensation kan komme til at gælde.

Men jeg undre mig. Mange naturprojekter forvaltes som var der givet en dispensation.

Kravet og anbefalinger til udegående dyr, mht huld er, de skal være i godt huld og tilføres supplerende foder så det gode huld opretholdes. Såfremt der ved dagligt tilsyn vurderes at dyrene er ved godt huld og der er RIGELIG OG LET TILGÆNGELIGT føde på arealet, kan fodring i KORTE perioder undlades.

Kik jer omkring, hvor ser I rigelig og let let tilgængelig føde for græsædende dyr her på arealet??

Græsset gror ikke om vinteren.

Kvæg og heste kan ikke leve af bark, kviste og knopper, som biologerne påstår. Dette er føde for hjortedyr, browsere, der i modsætning til vores heste og kvæg har en lidt anden fordøjelse og derfor bedre kan fordøje vegetation med højt træstofindhold.

Man siger det er robuste dyr, der altid har levet vildt i naturen.

Ikke sandt.

Robustheden går udelukkende på, at dyrene er egnet til at være udegående i et koldt klima. Selv robuste dyr bag hegn overlever kun, hvis de får noget at æde.

Vores kvæg og heste er ikke vilde. Vi har domisticeret dyrene gennem mange tusinder af år. Vi har ændret deres gener til det VI ønsker. De bliver ikke vilde af at blive sat bag hegn.

Exmoore ponyen, der bl.a. bruges her på Molslab, blev næsten udryddet efter 2. Verdenskrig. Så de stammer faktisk fra et meget lille genetisk materiale.

Hvor grotesk er det ikke, at vi nu skyder dem, frem for at fodre dem.

Dyrevelfærdsloven er en lov, som alle skal overholde. Jeg ser med undren på alle de naturprojekter der nu får tilskud for at undlade at fodre deres dyr.

I græsningsaftaler med kommuner og NST står der, at dyrene ikke må tilskudsfodres.

Skal der fodres, skal der søges om dispensation.

Hvordan er det kommet så vidt, at vi her i Danmark, skal søge om lov til at overholde loven?

Vi ser gang på gang naturprojekter, der godkendes uden anmærkninger, selv om dyrene tydeligvis går under forhold, der ikke opfylder lovgivningen.

Var det en “almindelig” dyreholder, var det ikke gået.

Jeg har eksempler på dette.

Jeg har spurgt de relevante myndigheder om dokumentation for, at det nu i 2024, er anerkendt praktiske og videnskabelige erfaringer for, at dyr kan overleve en dansk vinter uden sult og lidelse, når der ikke tilskudsfodres.

Hvorfor mon jeg ikke har fået et svar?

Jeg har selv været her på Molslab, få dage før, få dage efter, endda samme dag, samme tid, som Fødevarestyrelsen og Politi har godkendt dyrene uden anmærkninger.

Jeg forstår det ikke.

Jeg så magre dyr, lange og deforme hove og et meget tydeligt manglende fødegrundlag.

Jeg har vist billede af en mager rød ko, drægtig og med en kalv ved side, udegående, uden tilgængeligt føde, til en dyrelæge fra Fødevarestyrelsen og en fortaler for Rewilding, uden at fortælle, hvor koen kom fra. Deres vurdering af koen var, den ikke ville overleve vinteren, den burde straks hjemtages, og den ser sørme ikke godt ud

Denne ko godkendte Fødevarestyrelsen uden anmærkninger.

Jeg VED koen blev observeret, for jeg VAR der.

Hvordan kan dette foregå i Danmark?

Selv Politiet har sagt direkte til mig, at også de undres over den lemfældige tilgang Embedsdyrlægerne har til dyr i naturprojekter på.

Det kan lyde som jeg er efter mine kolleger i Fødevarestyrelsen, men det er faktisk ikke dem jeg er efter. De gør deres arbejde, som de får besked på. Men derfor forstår jeg det ikke.

Desværre har beslutningstagerne godtaget Rewilding ideologien som den endegyldige og eneste løsning på biodiversitetskrisen, uden overhovedet at sætte ET spørgsmålstegn ved om der findes andre måder.

Har vi virkelig ret til at ofre vores dyr? At lade dem sulte og gå i mudder og sump om vinteren, uden mulighed for tørt leje? At lade dem lide for måske at fremme levesteder for insekter, sommerfugle og lorte biller? Bare mens vi står og kikker på.

Er en udokumenteret påstand om Rewildings betydning for biodiversiteten det værd?

Vi vil alle gerne hjælpe naturen på vej, men det skal foregå på et fagligt og veldokumenteret grundlag. Og slet slet ikke, på bekostning af dyrenes vé og vel.

Dyr bag hegn er vores ansvar. Det er os, der har placeret dem der.

Alle dyr bør behandles lige, uanset om de er en del af et naturprojekt, traditionelt landbrug, ejes af privat mand eller staten.

Udegående dyr kan have et fantastisk liv. Men det kræves at deres behov opfyldes. Frihed, fri flokdynamik og sommersex, som Bo Skaarup udtaler, er ikke nok.

Dyr, der sulter, lider. Dyrene på Molslab sulter.

Vi kan ikke være det bekendt.

Jeg kan kun opfordre politikerne til at revurdere. Man får aldrig utak for at indrømme en fejl, bare det gøres i tide.«