Fortsæt til indhold

Barndommens Allingåbro – åen bruste af fiskeri, blodrøde dage og hemmeligheder

Debattøren husker tilbage til sin barndom, hvor slagteriets skygger malede blodrøde billeder langs Allingåens engang så frodige bred.

Debat
Peter Holst JørgensenKvasbrovej 1, Fjellerup Mark, 8585 Glesborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg er barnefødt i Allingåbro, på Sønder Alle, lige bag slagteriet og ud til de oversvømmede enge og diget.

Da jeg var dreng, fiskede vi i åen. Den var altid fuld af skaller, aborrer, gedder og ål, men da fik de også nok at æde, fordi slagteriet lukkede deres slagtevand og rester direkte ud i åen.

Nogle gange var åen rød af blod og fedtklumper langt ned mod Lunden.

Svend Fribergs far fiskede store mængder ål i åen med ruser, som han solgte hjemme fra privaten.

I vores kælder var der en såkaldt kloakskorsten med en træspuns i bunden for at forhindre, at kælderen løb fuld af vand, når markerne blev oversvømmet (samme sted som nu).

Vi løb også på skøjter der om vinteren.

Vi fiskede tit på stykket ved Lunden over for Th. Larsens plads og Fynboes Købmandsforretning og forbi svinget bag bødkeren og Nissens autoværksted.

Lige der i svinget lå der efter min hukommelse en kæmpe losseplads, lige der hvor Vadengen og Tippen er afmærket på prospektet vist i lokalavisen den 24. januar.

Lossepladsen grænsede op til åen afgrænset med et hegn, så nysgerrige unger i båd ikke kunne kravle op i bunkerne fra åsiden. Når man tænker på, mængden af restriktioner, der måtte have været for aflevering af affald dengang, er nok meget begrænset.

Med Nordic Waste ihukommende kan man bekymre sig om konsekvenserne ved at rode op i dyngen af affald og måske spørge kommunen, om de har taget prøver af sivevand og jordbund m.m.

Man kan også spørge, om der har været andre forureningskilder, for efter 1975 faldt bestanden af fisk i åen betragteligt, og i dag er der f.eks. ikke aborrer, der trækker op i store mængder fra Grund Fjord om foråret.

Jeg bekymrer mig, fordi det næsten altid viser sig, at det, vi mennesker roder med i naturen, får alvorlige konsekvenser for flora og fauna bagefter.