Hvordan træner du din sjæls sundhed?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har som mange andre holdt vinterferie i uge 7. Vinterferien bringer altid min familie og jeg til Norge for at løbe på ski. Langrend, naturligvis - selvom familiens unge frøkener også forlyster sig med mere fart og alpint skiløb på bakkerne.

På en af mine ture rundt på løjperne kom jeg i tanke om et gammelt reklame-slogan, der skulle lokke danskere til Norge. Det lød: Norge, for krop og sjæl.

Og det er sandt nok, for det bliver altid en uge, hvor de daglige ture giver rigelig motion til kroppen samtidig med at de betagende vidder blandt fjeld og li og fjord også giver mig en oplevelse af storheden i naturen, glæden ved at være til og til sidst taknemmeligheden ved at gå træt til ro om aftenen – alt sammen oplevelser, der også tanker sjælen op.

En sund sjæl i et sundt legeme, hedder det jo også. Og vi har et stort fokus på legemets sundhed. Vi skærer fedtet fra, sætter skat på sukkeret, skruer ned for alkohol og bandlyser tobakken. Og motionerer for at løbe fra vores trang til alt det usunde.

Jeg ser ofte på min vej rundt til gudstjeneste, at der virkelig bliver gået til den. Om det så er cykelklubben, der i en stor flok er ude at træne eller Oldboys-holdet, der mødes på stadion til den ugentlige venskabskamp. Eller den ensomme ultraløber, tanket op med ekstra vandflasker på ryggen, som jeg hilser på.

Forbilledligt mange mennesker tænker på deres sunde helbred, og bruger store dele af deres sparsomme fritid på at træne. Der bliver tænkt og gjort meget for den legemlige sundhed disse år - og det er godt. Vi vil jo alle sammen gerne være i nogenlunde form og leve længe.

Men hvad med sjælens sundhed? Er det nok blot at gå en tur i skoven en gang imellem for at finde sjælefred? Stadig flere af os går ned med stress og bukker under for hverdagens krav om effektivitet og præstation. Der er støj på alle livskanaler og mobilen når os overalt. Trykket på sjælen og kravet om altid at kunne formulere hvem vi er, har nået et sådant omfang, at vi præster også oplever et større behov for samtaler og sjælesorg.

Når tilværelsen ramler sammen, er det så nok bare at fremvise et sæt flotte biceps eller en medalje fra seneste maraton?

Overvej engang for dig selv: Hvordan træner du din sjæls sundhed? Hvordan træner du dit mentale og psykiske helbred? Hvordan er din åndelighed? Hvordan ruster du dig til den robusthed, som livet også kræver af dig? Hvilke ressourcer og kræfter trækker du frem den dag livets vilkår også bliver et vilkår for dig. Den dag, du skal sende dine børn godt videre i livet eller den dag, du skal tage afsked og holde en døende forælder i hånden? Eller bare den dag din ægtefælle er løbet med en anden fra løbeklubben?

Hvilke tanker om tro, håb og kærlighed kommer så over dine læber eller tier du bare stille? Kommer du godt videre eller går du bare i stå? – og tænker: Er løbet så kørt?

Jeg bliver beriget af den årlige uge på ski i Norge, og jeg bliver også beriget af litteratur og teater – af fortidens tanker og indsigter og mange andre ting, men intet sted som i søndagens gudstjeneste får jeg trænet sjælens sundhed, når jeg søndag efter søndag får fortalt hvem jeg er og hvad jeg skal blive.