Du skal elske din næste som dig selv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

For et par uger siden holdt jeg en prædiken om, at Jesus rækker en hånd ud, når mennesker på hans vej er i de mest mistrøstige situationer. Det er sådan han gør, når mennesker er i nød, så kommer den hjælpende hånd.

På søndag er det folkekirkens nødhjælps store indsamlingsdag og der synes det her med at række en hånd ud egentlig ret fornuftigt også, for når vi ligger ned har vi brug for, at nogen rækker en hånd ud og jeg kan godt komme i tanke om nogen der ligger ned.

Ja, det er jo sådan set sådan, at jeg ikke kan åbne internettet, tænde en radio, tænde et fjernsyn – uden at jeg bliver mindet om det og ser det og hører det.

Jeg vil ikke påstå, at det ikke altid er sådan. For det er det. Over hele verden ligger lande i grus og mennesker lider. Årti efter årti. Hvad end vi kigger på Mellemøsten, Afrika eller Sydamerika, der er humanitære kriser over alt. Men lige nu føler vi det nok alle særligt stærkt, at verden brænder, fordi det også er Europa, der brænder.

At være et Vestligt menneske er en øvelse i at udholde sin dårlige samvittighed over de privilegier, der er givet os bare ved, at vi er født, hvor vi er. Vi kan selvfølgelig godt se bort fra det – vende blikket bort, slukke nyhederne. For det er jo hårdt at skulle have dårlig samvittighed hele tiden. Det bliver man træt af. Og det giver rynker. Grå hår.

Verdens mørke har vi altid lyst til at vende os fra, når vi konfronteres med det. Både det fjerne i medierne og det nære foran os. Det er ubehageligt. Vi vil ikke have andres mørke tæt ind på os. Det gør for ondt. Derfor er det så fristende at vende sig bort. Men det er altså ikke det Jesus gør.

Jesus rækker en hånd ud. Han rækker en hånd ud til den spedalske, til den grådige tolder, til den prostituerede, den der ikke kan gå, til den besatte, til den der har brug for det.

Han rækker hånden ind i mørket. Konsekvent. Uden at den ryster. Den hånd er næstekærlighedsbuddets hånd: Du skal elske din næste som dig selv.

Kilden til alt dårlig samvittighed. Du skal hjælpe din næste. Og du ved i dit hjerte, at det er rigtigt. Men det er svært at leve op til. Det er svært at modstå fristelsen til at lade stå til.

At Jesus rækker hånden ud siger os, at der altid er håb for os, selv når alt håb synes at være væk – kan der komme en hjælpende hånd, der trækker os ud af skyggen og ind i lyset. At den kærlighed, han har lært os at leve med som fortegn, er så stærk, at der aldrig er en situation vi kan opleve i vores liv, som vi ikke kan rejse os fra fordi Guds kærlighed er med os alle dage indtil jordens ende.

Men måske kan vi også tage ved lære af Jesus. Bare en lille smule. Måske kan han inspirere os til selv at være den hånd. I hvert fald nogle gange. Måske kan han inspirere os til at tage en pengebøsse i hånden fx eller ja, et Mobilepay-nummer i hånden og hjælpe til med indsamlingen til folkekirkens nødhjælp som på søndag samler ind til nogen, der har brug for at en hånd bliver rakt ud.