Tak til de gode mennesker hos Trygfondens Familiehus
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I skrivende stund påsken på vej Det følgende handler ikke om påsken, men dog om det, at trods sorg og mørke, er der lys og glæde at finde.
For en uge siden var jeg, som medlem af bestyrelsen for Støtteforeningen ved Hospice Søholm, inviteret til et besøg på Trygfondens Familiehus, som ligger meget tæt på Aarhus Universitetshospital (AUH). En af de 71 frivillige viste os rundt og fortalte om stedet.
Det var for mig en bevægende ”rejse” rundt i et hus, som på en både kærlig og varm måde kan rumme de mange familier, der har et barn eller en ung med en alvorlig og livstruende sygdom.
Familiehuset er doneret til AUH af TrygFonden. Det er en selvejende institution, hvis drift er funderet på donationer og sponsorater. De eneste lønnede medarbejdere er to administrative medarbejdere og husets leder, som er uddannet sygeplejerske.
Resten er frivillige, som hjælper til med alt forefaldende, lige fra rengøring, madlavning til nærvær, samtaler, støtte mm.
Formålet med etableringen af huset var at tilbyde familier med alvorlig syge og indlagte børn et sted, hvor hele familien, forældre og søskende kan bo tæt på det indlagte barn og dets behandling på AUH.
Der er 22 ét eller to-værelses lejligheder med eget bad, og der bor ca. 500 familier i huset om året.
Lejlighederne er ”adopteret” af fonde/store virksomheder, som hvert år betaler 50.000 kr. for at have en lejlighed. Derfor koster det kun 100 kr. pr. nat at bo der. De er smukt indrettet med gode kvalitetsmøbler og billeder på væggen. Gode eventyr af H.C. Andersen og Brødrene Grimm pryder væggene med tekst og illustration.
Hver lejlighed har tillige en terrasse vendt ud mod naturen – når man går ud af lejligheden, ser man ud på en dejlig og stor legeplads med rum for mange aktiviteter.
Ud over de enkelte lejligheder er der store og lyse fællesrum, legerum med alt hvad hjertet kan begære for et barn, træningsrum, musikrum til børn, unge og voksne, vaskerum, køkkener, hvor man selv kan lave sine livretter. De frivillige laver et par gange om ugen varm mad, som man kan bestille.
Familierne beskriver de frivillige som dem, der står med åbne arme – ildsjæle, som er gode til at drage omsorg. »De er gode til at hitte på ting, når vi som forældre mangler overskud. Det får det hele til at hænge sammen.«
Og videre hørte jeg sagt:
»Vi ville brænde sammen, hvis huset ikke eksisterede og i stedet oplevede stress og utryghed«, »Alt ville være kaos«, »Ved ikke, hvad vi ville have gjort, hvis huset ikke eksisterede, det er guld værd.«
Det som familierne oplever er en »lethedsfornemmelse«. »Man sænker skuldrene og slapper af, mens man på sygehuset sidder og spænder«. »Her er fred og ro og ingen stress«. »Her er ingen hvide kitler, ingen kanyler og apparater – her lugter det ikke af mange forskellige ”sygehuslugte”,« som et barn engang sagde til en frivillig – og som bevirkede at han helt mistede lysten til at spise.
Det var bevægende at gå rundt og se på de mange fotos, som er taget af de børn og unge, der har været og stadig er i huset. Den frivillige som viste os rundt sagde:
»Jeg tager ikke billeder af sygdom, men af smil« – og sådan var det. Så mange utrolig søde smil på de syge børns ansigter. Og den frivillige fortalte, at det var vigtigt for det enkelte barn og de unge mennesker at kunne finde sit billede på væggen, når hun eller han vendte til vendte tilbage til familiehuset fra behandling på AUH.
Tak til de gode mennesker, som lod bygge et sådant familiehus med ”glæde i sorgen” - og til alle de frivillige, som gør en stor indsats.
Glædelig påske.