Frygt ikke!
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Vi skal leve op til mange ting i vores tid.
Lige fra den tidlige skolealder bliver der stillet krav til at vi skal passe ind i normer og modeller. Jeg skal ikke kunne sige, om det er noget nyt, eller menneskeheden altid har været sådan. Men det er sikkert at frygt og angst er blevet en problematik, der i stigende grad præger vores samfund. Eller problematik er måske for meget sagt. Måske har vi glemt at angst er et grundvilkår i livet. Angst for at skulle præstere og leve op til de forventninger vi møder fra omverdenen og ikke mindst fra os selv. Selvfølgelig er angst en problematik, man ikke bare skal slå hen, med et ”sådan har det altid været”.
Angst er et reelt problem måske især for unge mennesker. Mange oplever angst, og mange tror, at de er alene med den oplevelse. Og det kan blive endnu en grund til at slå sig selv i hovedet med, at jeg ikke er god nok. ”Jeg kan ikke engang lade være med at blive urolig og ængstelig ved tanken om, at jeg skal præstere.” Men du er ikke alene… Hvis du altså også bliver bange. Jeg bliver også bange. Rudy bliver også bange. Det så jeg engang i serien ”Rudy er bange” på DR. Rudy er ramt af angst. Hårdt ramt. I en sådan grad at han i perioder ikke kunne leve et normalt liv, men hellere ville lukke sig inde i sin lejlighed og spille computer. Serien, og det at han åbner op for sin problematik, har hjulpet ham videre i livet. I et interview siger Rudy, at han var fuldstændig overbevist om, at han var den eneste i verden, der var uduelig nok til at lade sig skræmme af sin indre uro og frygt. Men det er han ikke.
Jeg hørte på et tidspunkt, at der står ”frygt ikke” 365 gange i Biblen. Jeg må indrømme, at jeg ikke har talt efter. Men hvis det er rigtigt, så giver det jo netop et ”frygt ikke” pr. dag. Det er dét, vi har brug for. Hver dag. At blive mindet om, at Gud ikke elsker os i kraft af vores præstationer, men i kraft af hvad vi er: nemlig Guds børn. Og det er vi alle sammen. Om vi tror eller tvivler, så er vi rummet af hans kærlighed.
Så frygt ikke.
Du er værd at elske.