Det er svært at SE glæde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det har lige været påske, og vi har i den forbindelse haft børnehaverne på besøg i både Søften og Foldby kirke. De havde på forhånd fået en hvid papirdug og nogle farver, og så havde de ellers forvandlet en kedelig, hvid dug til et fyrværkeri af former og farver.

Vi talte med børnene om, at dugen faktisk kunne forvandles til endnu mere – den kunne forvandles til glæde.

Og så klippede vi den midt over; børnehaven fik den ene halvdel, og vi beholdt den anden. Vi aftalte, at de ville bruge deres halvdel til at klippe påskeæg eller gækkebreve, som de kunne give videre eller pynte med på stuen, og at vi ville klippe pynt ud, som kunne hænge i kirkerne hen over påsken. På den måde kunne dugen blive forvandlet til glæde for de mange, der enten fik et gækkebrev af dugen eller for os som kunne nyde at se æggene hænge i kirken.

Den forvandling som skete med de kedelige hvide duge, var helt håndgribelig for både børn og voksne de dage i kirkerne. Den kunne tydeligt ses.

Men den anden forvandling; den hvor de farvestrålende duge blev til glæde, den er måske ikke helt så tydelig. Det er svært at se glæde – vi kan se, hvad glæde gør ved os; at vi smiler for eksempel, og vi kan mærke den, når det sitrer overalt i vores krop – men vi kan ikke være sikre på, at vi tolker et andet menneskes reaktion rigtigt; at det virkelig ER for eksempel glæde, vi ser.

Påskens begivenheder er tydelige og nemme at se; det er noget med et æsel og nogle palmegrene. Det er noget med et måltid og et kors og en grav. Men betydningen af alle de begivenheder ligner meget mere den anden forvandling; den er heller ikke helt så tydelig som børnenes farver og former, men ligner mere den glæde, som de blev til.

Lige nu er der også gang i en forvandling i naturen. Den er helt tydelig for os alle; det er blevet lunere, det dufter anderledes, jorden er ikke længere sort eller fyldt med brune blade, den er grøn og gul og blå og hvid og alle andre farver på blomsterpaletten.

Men der er også en anden forvandling i gang. En forvandling inde i os, som vi kan mærke, når naturen forvandler sig. En forvandling som ikke handler om det vi kan se, men meget mere om det, vi kan mærke. En forvandling som derfor ikke er helt så tydelig som lyset, lydene og farverne eller som den hvide dug fyldt med børnenes farver, men mere som den glæde, som dugen blev til. En glæde som vi også kan mærke, når det dufter lysegrønt af græs, når solen stråler over vang og når blomstertiden kommer.