Forlad os vores stress

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Et udtryk fra den populære verden lyder ”lev, mens du gør det”, og man skal være professionel kværulant for at være uenig med det udsagn.

Selvom jeg ikke har erhvervet noget diplom i det, så er jeg selvudnævnt æresdoktor i kværulanteri; nogle vil måske kalde det en diagnose.

Og mens jeg sådan set er enig i ordene, har jeg svært ved den gængse tolkning, der som regel lyder noget i retning af, at man skal få det fulde indhold ud af livet – marven skal suges ud, før man kan blive mæt.

Jeg køber den ikke, ligesom jeg heller ikke købte den ferie, der viste sig at være for besværlig at arrangere desuagtet, at en vis TV-personlighed engang gjorde danskerne bevidste om at rejse er at leve (hans datter stod så offentligt frem og sagde noget helt andet om farens fravær).

At leve er at leve! For mens du lever, så gør kroppen faktisk det meste ar arbejdet, du skal bare huske at trække vejret. Og i skrivende stund går en gåsefamilie (eller hvad man nu kalder en mor-gås, far-gås og deres unger) forbi vinduet og lever deres bedste liv, mens de gør det, de er bestemt til at gøre.

De har ikke nogen ide om, at de skal nå noget, før livet er forbi. Mon ikke det er den tanke, der hjemsøger det menneskelige sind: at det skal nå noget, før det dør. I den proces skabes angsten og stressen og de to følgesvende har efterhånden skabt nok ballade i det yndige land.

Hvis jeg må komme med en lille modvægt, modgift om man vil, så giv kirken et besøg og gerne søndag formiddag. Her sker der ikke noget nyt, og hvis der gør, så bær over med præsten, der sikkert følte, at noget skulle nås og gøres, før det var for sent.

Men hvis alt er ved det gamle, siger vi trosbekendelse og fadervor, som var evigheden med os og gav os tid til at finde gentagelsens glæde uden det mindste tegn på at være fortravlet.

Måske finder du ud af, at selvom det hele virker til at løbe løbsk derude i den ”virkelige” verden, jamen så går det hele alligevel – mod det bedre!