Fortsæt til indhold

Han har været en stor del af vores firma og vores dagligdag: Søndag den 28. april gik tiden i stå

Kurt Jensen kom fra Bøjen.

Debat
Gert Jakobsen Transport

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Søndag den 28. april gik tiden i stå for os og mange andre.

Kurt var ikke mere.

Han har været en stor del af vores firma og vores dagligdag i 37 år, og det er et kæmpetab for os og ikke mindst for hans familie.

Han blev 83 år, men det kunne man ikke hverken se eller høre på ham. Han kørte stadigvæk, når der var brug for det, og han var klar igen, når han lige havde fået ordnet sit knæ.

Han var altid den samme - et hyggeligt og et godt menneske – der var ikke en finger at sætte på ham og hans arbejde.

Lige meget hvor han kom frem, var han vellidt af alle – kolleger, kunder og hvem han ellers kom i kontakt med – man var altid tryg sammen med Kurt.

Han var en god læremester for nye medarbejdere, han gik til opgaven med omhu og respekt for det, han lavede.

Det er et kæmpe savn, og der vil være et stort tomrum, som skal udfyldes, men vi vil tænke tilbage på Kurt og hans små udtryk som for eksempel, hvis der var panik på, så »farer man rundt som en flow (flue) i en flask«, eller hvis han var lidt syg, men mødte på arbejde alligevel, så »hvis man havde være statsansat, så var jeg nok blevet hjemme«. Der var jo en lastbil og kunde, der ventede,

Det var sagt med lune og kun, som Kurt kunne sige det.

Kurt har været med, næsten siden vi startede vores firma, og han har altid været parat til at tage nye opgaver, selv om han ikke havde prøvet det før. Han var ikke bange for at prøve noget nyt.

Han stod op meget tidligt om morgenen og sendte grise afsted, og bagefter kørte han ud med lastbilen, han var ikke bange for at tage fat. I de senere år var grisene sat ud, så var der lidt mere tid til at køre lastbil.

Vi vil tænke på Kurt, og hans rolighed, det er noget vi vil tage med os, og være taknemmelige for at vi har været så heldige at kende ham.

Det er med stor sorg, at vi har taget afsked med ham, og vi tænker på familien i den svære tid.

Ære være Kurts minde.