Skal Ebeltoft miste Lille Siam? Lad nu være med at sove i timen en gang mere, kære byråd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Lille Siam” på Kystvejen 159 er som bekendt en del af Rasmus Havmøllers historie og dermed knyttet til Ebeltofts historie. Man forbinder det uvilkårlig med den siamesiske samling i Ebeltoft.

Dette hus har ejeren ansøgt om at få lov til at rive ned!

Det er svært at forstå, at man i en by som Ebeltoft, hvor man er lykkedes med at bevare den indre bykerne, til glæde for fastboende og turister ikke i tide har sikret sig de to markant udseende huse Llle Siam og det andet kaldet ’Muséet’ som ligger ved siden af lille Siam. (Helt aktuelt er muséet nu også til salg og løber den samme risiko for at blive opkøbt for at rives.)

Begge huse er kulturarv som det bør værnes om.

Hvis kommunen ikke vil bevare Lille Siam, kunne man som borger meget nemt få det indtryk at kommunen foretrækker at “give slip” på denne type kulturarv til fordel for private aktører. Jeg tænker her også på kommunens behandling af Hack Kampmanns fødehjem. Også Maltfabrikken var i farezonen, fordi kommunen gav nedrivningstilladelse i 2010, men et borgerinitiativ reddede bygningen. Kan man i dag forestille sig Ebeltoft uden denne markante bygning?

Rent kulturelt synes jeg ikke, at vi (kommunen) har råd til at miste yderligere på den konto.

Den forrige ejer Bent Fredberg havde før han døde planer om at føre huset tilbage til sit oprindelige skik, ligesom han har reddet mange andre kulturskatte i kommunen, men nåede desværre ikke at fuldføre projektet. I 2012 overvejede en bekendt til mig at købe det efter at have boet der som lejer i over 30 år. I samtale med Bent Fredberg blev hun gjort opmærksom på, at hvis hun købte huset skulle hun være klar over, at hun skulle bevare huset. Hun kunne ikke lave om på det som hun ville.

Den daværende ejer Palle Havmøller glædede sig over, at huset var blevet erklæret bevaringsværdigt. Han regnede med at nu kunne huset bevares permanent for eftertiden.

Husets nuværende ejer ynder at fremstille huset som værende i så dårlig stand, at det er umuligt at redde. Denne påstand betvivler jeg kraftig. Hvis det havde været tilfældet, ville Bent Fredberg ikke have planlagt sit renoveringsprojekt. Den nye ejer vidste uden tvivl, at huset var bevaringsværdig i klasse 4, men købte alligevel huset med henblik på nedrivning. Hvordan kunne han vide sig så sikker på at få nedrivningstilladelse, tillader jeg mig at tænke?

Ebeltoft har været heldige, at der har været rigmænd i tidens løb, som ikke har kunnet holde ud at se på at kulturarv forsvandt fra byen, som har lagt penge i at restaurere bygninger tilbage til oprindelig skik og dermed fyldt ud huller som man nok skulle mene at kommunen skulle have taget sig af. Man spørger sig selv hvordan Ebeltoft ville have set ud, hvis de ikke havde grebet ind.

Vi er nødt til at passe på den her by! Den er unik!

Nu vil jeg kraftig opfordre først og fremmest til ikke at give tilladelse til nedrivning. Dernæst bør kommunen forsøge at opkøbe det samt nabohuset for renovering. Yderligere, når dette er sket, sørge for at bygningerne bliver en aktiv del af den siamesiske samling og en turistattraktion.«