Fortsæt til indhold

Sølund Festival er et vitalt samlingspunkt for udviklingshæmmede

Debat
Frank Rune Kristensen NielsenHovedbestyrelsesmedlem i DFU

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Sølund Festivalen spiller en afgørende rolle som et samlingspunkt for handicappede og udviklingshæmmede. Denne unikke festival tilbyder en sjælden mulighed for, at disse mennesker kan deltage i en festival, der er skræddersyet til deres behov og ønsker.

Sølund Festivalen er ikke blot en musikfestival. Det er et sted, hvor folk med forskellige handicap fra hele landet kan mødes, fejre hinanden og nyde musik, som styrker deres fællesskab. Festivalen skaber et rum, hvor deltagerne kan føle sig set og inkluderet, hvilket er uvurderligt for deres livskvalitet og sociale sammenhold.

For folk uden for denne kreds kan Sølund Festivalen måske virke lille og ubetydelig. Men for dem, der deltager, er det en af de få, hvis ikke den eneste, muligheder for at opleve en festival over flere dage. Mens vi andre har et væld af muligheder at vælge imellem af festivaler, så er Sølund Festivalen en livline, der giver handicappede og udviklingshæmmede en unik mulighed for at feste og fejre livet sammen.

Derfor er det essentielt, at vi bevarer Sølund Festivalen. Den betyder så meget mere end blot musik og underholdning, den betyder fællesskab, glæde og inklusion for dem, der ofte bliver overset i det øvrige festivallandskab og mange andre sammenhæng.