Er færre plejehjem i Norddjurs lig med større frihed?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det vil altid undre mig, når man træffer beslutninger for at spare penge, og derefter forsøger at forklare det til befolkningen som en beslutning for at højne kvaliteten og følelsen af frihed.

Den forklaring på den nye velfærdsplan og ældreboligplan i Norddjurs køber jeg ikke, og det tvivler jeg på, mange andre gør.

Forvaltningen har lavet en dataindsamling på kommunens ældre – om de vælger at flytte på plejecenter eller ej, om der er tomme boliger, om de flytter til andre kommuner og så videre, og data lyver selvfølgelig ikke. De viser tydeligt, at vi i Norddjurs Kommune ikke har brug for lige så mange plejehjemspladser nu, end vi troede, vi ville have for bare et par år siden.

Men er det virkelig så enkelt?

Er det reelt, at borgerne med behov for massiv hjælp i hjemmet, selv vælger plejecentre fra, fordi de trives i eget hjem? Eller er det måske fordi, vores plejecentre ikke lever op til borgernes ønsker om bolig og trivsel, og at de derfor fravælger den boligform, selvom det måske ville være bedre at bo et sted, hvor man er tæt på personale og med mulighed for fælles aktiviteter, god og sund kost, ordentlige rammer og ro og omsorg lige rundt hjørnet?

Er det dét, der fravælges, når man vælger at bo i egen bolig med mange timers daglig hjælp fra hjemmeplejen? Eller vælger man plejecenter fra, fordi de desværre bare ikke kvalitetsmæssigt er attraktive for borgerne.

Måske man er heldig at have familie eller netværk i en anden kommune, så man kan flytte på plejecenter dér i stedet for, og dermed for kommunen koste endnu mere. Eller måske man har ressourcer nok til at vælge et privat tilbud. Er det den valgfrihed, der ønskes?

Betyder det, at vi skal stole på de kolde data og lægge vores planer og budgetter udelukkende efter dem, eller kan vi overveje, om fravalg af plejecentre er en konsekvens af en fejlslagen politik, som langsomt men sikkert udhuler kvaliteten på de offentlige centre, og dermed gør dem mindre attraktive, som igen kan retfærdiggøre, at vi lukker boligerne og skærer mere i deres budget?. Vi kunne f.eks. kalde det effektiviseringsbidrag, selvom det intet har at gøre med at effektivisere?

Har vi svigtet vores plejecentre og de medarbejdere, der bliver færre og færre? Har vi skåret så kraftigt i økonomien de seneste år, så vi ikke kan opretholde en tilfredsstillende kvalitet?

Har vi glemt at lytte eller har vi simpelthen ignoreret det, der bliver sagt?

På landsplan er der ingen tvivl om, at der bliver større behov for plejehjemspladser, ligesom der bliver flere på plejecentrene, der har svær demens, og dermed har behov for større tværfaglig viden og kompetencer. Det kræver mere af medarbejderne. Er Norddjurs så forskellig fra resten af landet, at beboerne her har helt andre behov og ønsker, eller er det i virkeligheden noget helt andet, der er på spil.

I Socialdemokratiet er vi helt enige i, at bureaukratisering skal nedjusteres, og der skal være bedre mulighed for at vælge den direkte omsorg i stedet for computertid. Til gengæld er vi dybt uenige i den blå, liberale tankegang, at en udhuling af den offentlige sektor for at fremme mulighederne for privat drift er at foretrække.

Den må Venstre og venner stå alene med.

Den tidligere, enstemmigt vedtaget ældreboligplan med f.eks. nyt demenscenter, som kan gøres topmoderne og attraktivt, et nyt plejecenter i Auning, som kan bygges med bedre rammer for borgerne og deres partnere samt med bedre vilkår for medarbejderne og et senhjerneskadecenter i Auning med mulighed for genoptræningsenhed tæt ved, er stadig en prioritering for Socialdemokratiet. Ikke fordi det sparer penge her og nu, men fordi det øger kvaliteten, trivsel, arbejdsmiljøet og dermed økonomien på sigt.