Debat: Magien må ikke forsvinde - drømme skal blive til virkelighed i vores fælles folkeskole

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Første skoledag er magisk. Børnene træder ind med nye skoletasker og farverige blyanter. De begynder en rejse, der former dem som mennesker.

Sidste skoledag er også magisk. Eleverne forlader nu skolen med rygsækken fuld af oplevelser, venskaber og faglige indsigter. Christen Kold sagde: »Træd varsomt, thi her bliver mennesker til.« På første skoledag ser børnene op til lærerne, og på den sidste er de vokset dem over hovedet og har fået et bredere udsyn.

Folkeskolen er en uhyre vigtig institution, der forbinder os på tværs af uddannelse og indkomst. Vi skal værne om magien fra første til sidste skoledag og de drømme, der skabes og realiseres.

Kan du huske din lærer?

Katrines klasselærer på efterskolen hed Lis. Lis lærte Katrine at elske Martha Christensen, ikke kun for den socialrealistiske genre, men også fordi Lis så de børn, der havde det svært – de umulige børn, som kunne være romanernes hovedpersoner. Det gjorde en forskel for Katrine som menneske. Ofte husker vi oplevelserne fra skoletiden, ikke terperiet af tyske verber. Det var ikke personkarakteristikkerne i Lis’ timer, der vækkede engagementet, men hendes sociale indignation.

På Thomas’ folkeskole var der en historielærer der hed Peder, der åbnede op for en livslang interesse for historie og for samfundsforhold. Med fantastiske fortællerevner, en god evne til at starte debatter og et skarpt blik for klassens trivsel, blev Peder den person, der plantede et frø, der stadigvæk vokser, så bogreolen endnu bliver suppleret med nye bøger om danmarkshistorien og samfundsforhold.

Mettes dansklærer Elisabeth, som hun havde fra første til femte klasse, var en klasselærer med stort K. Hos Elisabeth lærte man ikke kun at læse, men også at blive helt opslugt af en bog og glemme tid og sted. Elisabeth boede lige ved siden af skolen, og alle vidste, at Elisabeth altid var der – uanset snestorm eller oversvømmelse. Hun var den tryghed, enhver indskolingselev havde brug for.

Anne havde flere lærere, der alle gavmildt delte ud af både viden og omsorg, og som formåede at se potentialet i hver enkelt elev. Da klassen skulle gå på det våde græs i bare tæer. En særlig betydningsfuld feedback efter en fremlæggelse. Teaterstykket, som vi øvede i Aulaen. De blev rollemodeller, og det var tydeligt at deres engagement og passion rakte langt ud over pensum. De skabte et læringsmiljø, hvor nysgerrighed og kreativitet blev værdsat, og hvor der var plads til fejltagelser. Heldigvis.

Alt det kan og skal folkeskolen.

Hånd om børnene

Løgstrup forklarede den etiske fordring: »Den enkelte har altid noget af et andet menneskes liv i sin hånd.« Denne læresætning er central for lærere og pædagoger, som jo netop gør en forskel i elevernes undervisning, sociale liv og fremtid.

Vi er sikre på, at alle ønsker at gøre den forskel for den enkelte, at sørge for, at der er en plads i fællesskabet og en plads i livet. Det er så afgørende for lærere, at eleverne klarer sig godt både menneskeligt og fagligt.

Lærernes engagement skal vi politisk bakke op om, så de ikke føler sig nødsaget til at forlade folkeskolen, fordi de i afmagt ikke kan leve op til forpligtelsen. De skal have tid til at være nærværende.

Invester i folkeskolen

Ressourcerne er få, og lærerlivet præges af skyld og skam over, hvad man ikke kan nå. Mange nyuddannede lærere forlader hurtigt folkeskolen igen. Dette bør tages alvorligt — børnene har brug for høj lærerfaglighed og trygge rammer. Det er svært at sikre i fremtiden, hvis vi ikke kan fastholde nye lærere.

Folkeskolen er en uhyre vigtig institution, der forbinder os på tværs af uddannelse og indkomst. I SF ønsker vi at prioritere folkeskolen højere økonomisk. Børnene i Aarhus skal have mere nærhed, flere oplevelser og mere indlevelse.

Folkeskolen skal være mere end test og karakterer. Den skal være inspirerende og åbne børnenes øjne for verden. Vi vil fremme børnenes nysgerrighed og kreativitet og give skolerne mulighed for at skabe en skoledag med plads til udforskning. Fællesskaber skal prioriteres, og der skal være tid og rum til klassens tid, ture ud af huset, lejrskoler og en fast klasselærer.

Vi skal skabe plads til en skoledag, der er både nærværende og meningsfuld, med plads til fordybelse, med glade og nysgerrige børn. I dag beder vi ganske enkelt folkeskolerne om at løfte den opgave, uden at vi samtidig finder den tilstrækkelige finansiering. Det går ud over børnene, fordi det er deres skolegang og fremtid, der er på spil. Det er ikke fair over for ledere og medarbejdere, som hver dag går på arbejde med ambitionen om at gøre en positiv forskel. I sidste ende går det ud over os alle sammen, hvis ikke vi prioriterer folkeskolen, som den fundamentale samfundsinstitution den er.

Der er der brug for, at den aarhusianske folkeskole tilføres et markant økonomisk løft i kombination med, at budgettet for specialundervisning forbedres, så der sikres bedre langsigtede økonomiske vilkår.

Kun sådan kan folkeskolen blive et sted, hvor store drømme kan blive til virkelighed.