Forelskede sig i bindingsværkshus - fik landsbyfællesskabet med som ekstra gave

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Er romantikken og glæden ved fællesskabet stadig noget, vi finder er vigtig i vores liv? Ja.

For 44 år siden forelskede Erik og jeg os i et bindingsværkshus i ødemarken med jord lige ned til Solbjerg sø. Der var søret, en mulighed for at sætte ruser, sejle og ro på søen. Vi fangede ål, sejlede i en lille sejlbåd, og Erik roede kajak. Vi fik får, som kunne afgræsse græsområdet og faldt til ro i årstidernes rytme.

Vintergækker og Erantis varslede, at naturen stadig var i live, fuglesang efter vinterens tavshed, og snart begyndte lammene at komme. Sommertiden med køkkenhave, bær, nattergalesang og gøgen. Efteråret med våd jord og stærenes sorte sol og overnatning i sivene langs søen, til vintrene med så meget sne, at det var svært, ja nogle gange umuligt at køre ud.

Vi bor et stykke udenfor Blegind by, men blev trukket ind i landsbyfællesskabet ved at gå ind i arbejdet i forbindelse med vores meget levende forsamlingshus, hvor jeg i en lang periode blev formand for Borgerforeningen, og Erik senere formand for Blegindhus, der står for udlejningen af forsamlingshuset og vedligeholdelse af lokaler og bygningen.

Det har været dejligt at møde blegindborgerne, som tager så godt imod tilflyttere, og rigtig, rigtig godt imod os med en utrolig hjælpsomhed og stor imødekommenhed.

Den keren sig om hinanden er guld værd. Forsamlingshuset i byen er levende og trives i bedste velgående med gode arrangementer, flittigt udlejet blandt andet på grund af vedligeholdelse, så lokaler og hus er i orden og indbydende.

Vi bor lidt udenfor byen og har herude de dejligste naboer i fire huse et stykke fra hinanden. Vi ses – hvis vi er hjemme – hver fredag eftermiddag til en sludder og en øl/sodavand/kop te. Vi er umådelig forskellige, hvilket er godt og frugtbart, og glæder os over at være i selskab med hinanden. Dette fællesskab er en gave oveni.

Vi synes, vi har været umådelig heldige ved muligheden for at bo her i naturen, i et dejligt hus, god have og en vidunderlig udsigt og et landsby- og nabofællesskab, som ikke er en selvfølge, og som vi vil komme til at savne, nu da vi er nået en alder, der gør, at det er svært at overkomme hus og have med alderens skrøbeligheder, så vi har bestemt os for at flytte i en lejlighed.

Vi har tilsagn om at kunne bibeholde vores medlemskab af Blegind Borgerforening, så vi kan være med i, hvad der foregår, og naboerne fortæller, vi er velkomne tilbage og også til fredagsmøderne.

Vi håber og ønsker, at de, der køber og flytter ind i vores hus, vil opleve den samme rigdom og glæde ved husets romantik og stedet og den gave, det er, at få en mulighed for at blive en del af et levende landsbyfællesskab i Blegind og et herligt naboskab på Søvejen.

Tak for 44 gode år. En stor og kærlig hilsen fra Yvonne og Erik Håkonsson.