Vi i kommunalbestyrelsen kan altid gøre mere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Norddjurs kommune kan trods den naturlige opmærksomhed, der altid bør være overfor kommunens tredjestørste bysamfund, altid gøre mere.

Det uomtvisteligt at Norddjurs kommune opmærksomt støtter indenfor de områder, hvor en kommune som Norddjurs har magt til at gøre en forskel. Allingåbrohallen har i den seneste valgperiode modtaget et nødvendigt millionbeløb til livsvigtige forbedringer. Jeg kommer ikke til at medvirke til negative ændringer på Allingåbro skolens situation. Uanset politisk tilhørsforhold så er det min overbevisning, at folkeskolens stadig stigende trivselsproblemer ikke kan løses med regneark og rationaliseringer.

Byens største turistattraktion Djursland for Fuld Damp har været i en vanskelig situation i 2022 og 2023; men her har de to lokalvalgte politikere Fritz Birk Sørensen og jeg kæmpet et anstændigt kommunalt driftstilskud hjem til institutionen.

Tidligere kommunalbestyrelser har valgt at Norddjurs kommune skal understøtte to vækstcentre: Grenaa og Auning. Det har selvfølgelig stillet de to lidt mindre byer i lokalområdet, Ørsted og Allingåbro i en mere vanskelig situation, selv om der i de to byer tilsammen bor en del flere mennesker, end der bor i Auning. Her kommer vi til det felt, hvor kommunen efter min mening har en stor opgave i den kommende tid: Nemlig i at lægge et konkret og synligt indhold i det vestlige bybånd bestående af Auning Allingåbro og Ørsted. Efter min mening indebærer det, at kommunen aktivt skal understøtte etableringen af infrastruktur, som øger sammenhængskraften for eksempel i form af veje, oplyste cykelstier og adgang til rekreative områder. Desuden må man forvente, at byplanlægningen for området skal afspejle, at de tre byers vækst lægges i områder, som med tiden får dem til at smelte samme, i stedet for at man byggemodner lokaliteter som ‘stritter i alle retninger’.

Som det er i dag, bor der cirka 6700 mennesker i de tre byer, det er næsten halvt så mange, som der bor i hovedbyen Grenaa og 18 procent af kommunens indbyggere. Det siger sig selv, hvis man kan forløse det fælles potentiale i dette bybånd, som kun ligger 35 minutters kørsel fra Aarhus, så kan man appellere til en stor gruppe af miljøbevidste børnefamilier i vækstcentret Aarhus, som ønsker at skifte livet på stenbroen ud med en mere bæredygtig opvækst midt i naturen, som ramme om deres børns opvækst. Oven i købet til en husleje, der er meget mindre end i storbyen. Det vestlige bybånd kan være lokomotiv i en udvikling hvor også byer som for eksempel Vivild, Fausing og Øster Alling kan blive tilflytningsområder for børnefamilier, hvilket vil ændre situationen for områdets skoler og foreningsliv.

Det kræver både en indsats fra kommunen og fra lokalsamfundets borgere. Jeg har derfor også meldt mig ind i den arbejdsgruppe, som blev etableret på krisemødet – en gruppe som skal arbejde for et Aktivt Allingåbro; men i høj grad også arbejde for at forbedre betingelserne for hele den vestlige del af Norddjurs kommune. Nøglen til succes ligger efter min mening i samarbejde. Hvis man forfalder til snævre lokalpatriotiske dagsordner, ender man med at blive spillet ud mod hinanden, og i sidste ende at blive efterladt på perronen i vandkanten.

Som ‘enmandshær’ i et presset lokalsamfund kan man ikke stille så meget op, for udviklingen i Norddjurs afspejler jo en landsdækkende tendens. Men hvis vi fordomsfrit arbejder på at understøtte det vækstpotentialer vi har, så kan vi ændre på det paradoks at Norddjurs kommune har status som en særligt vanskeligt stillet kommune ind midt i et af Skandinaviens største vækstområder: Østjylland omkring Aarhus.