Debat: Er børnefamilierne egentlig velkomne i Aarhus?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er efterhånden ikke rart at være en børnefamilie i Aarhus. Der spares på vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidstilbud, så det at være en gennemsnitlig børnefamilie, hvor forældrene overlader børnene i de samfundsmæssige rammer og passer deres arbejde, bliver sværere og sværere.

Siden finanskrisens ophør i 2012 har aarhusianerne fået en flot ny bydel på havnen, der stolt hilser både turisterne og det grå guld velkommen. Aarhus Ø er manifestationen af “Aarhus for progress”, sloganet der ikke rigtig slog igennem og til sidst måtte vige for “Smilets by”.

Hvis man er børnefamilie, er der til gengæld hverken “progress” eller “smil” på tallerkenen. Sparerunderne inden for Børn og Unge har været utallige, og som mor til to teenagere har jeg oplevelsen af, at mine børn har været igennem alt for mange besparelser i deres snart lange kommunale ”institutionsliv”.

I dag viser undersøgelse på undersøgelse, at flere børn mistrives eller rammes af ufrivilligt skolefravær - og vi hører om skoler, der må spare på det, vi engang regnede som en helt naturlig del af børnenes skolegang. Skole-hjem-samarbejde, skolefester, lejrture og endda fysiske bøger.

Derudover har flere og flere børn brug for særlige tilbud uden for den almindelige undervisning - ikke fordi der er noget ‘galt’ med børnene, men fordi der er noget galt med den skole, vi gerne vil have dem til at passe ind i.

Virkeligheden kalder på politisk handling og et byråd, der tager det økonomiske ansvar, der er brug for, hvis vi skal vende udviklingen. Og at tage penge fra børnehaver, SFO’er og klubber, som borgmesterens budgetudkast lægger op til, er decideret tåbeligt.

Det skubber bare problemerne et andet sted hen. Og børnene er de samme uanset hvilket kommunalt tilbud, de er en del af.

I foråret viste de aarhusianske forældre i skolebestyrelserne tænder ved at afvise at godkende skolernes budgetter, fordi vi ikke længere følte, vi lokalt kunne tage ansvar for et bydækkende problem. I juni kom der et borgerforslag om at styrke folkeskolen ved at sørge for, at der er flere penge pr. elev pr. år.

Aarhus Kommune bruger - ifølge deres egen analyse - omkring 8.000 kr. mindre pr. elev end gennemsnittet på landsplan. I budgetforslaget vil borgmesteren tildele 2.800 kr. mere pr. elev. Det er et skridt på vejen, men langt fra nok til at gøre en reel forskel.

Jeg undrer mig over, om vi - altså børnefamilierne - egentlig er velkomne her i Aarhus? Eller hvordan det kan være, at en by i rivende udvikling ikke skaber bedre rammer for de børn, der er byens fremtid. Det ville for alvor være progressivt.

Hvis vi forældre stadig skal smile, når vi afleverer vores børn i børnehave eller vælger den lokale folkeskole til, så skal byrådet prioritere væsentligt større midler til børn og unge. For tænk, hvis Aarhus også var kendt for sine gode skoler ligesom sin moderne havn.