Aarhusianske folkeskoler får håndsrækning på mindst 300 mio. kr.: »Det rækker simpelthen ikke«

Når de aarhusianske byrådspolitikere inden længe sætter sig til forhandlingsbordet for at blive enige om kommunens budget de kommende år, så tyder alt på én stor sten i skoen i form af de pressede folkeskoler er væk.

Tirsdag offentliggjorde Magistraten i Aarhus Kommune sit forslag til budgettet for 2025-2028, og her er der lagt op til et markant løft til skolerne, som år efter år kæmper for at få pengene til at passe pga. stigende udgifter til specialområdet.

Magistraten vil sprøjte 300 mio. kr. ind i skolerne de kommende fire år - 100 mio. de første to år og 50 de følgende år.

»Vi gav også skolen et løft for et par år siden, men forældre, lærere og ledere har gjort det klart, at der er behov for en større indsats. Det er en klar førsteprioritet for mig,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse.

Med statslige tilskud og midler fra kommunens budgetmodeller vil området stå til at få et løft på i alt 400 mio. kr., hvilket svarer til, at de 45 folkeskoler i gennemsnit tilføres 2.785 kroner mere pr. elev.

Lykkes Børn og Unge samtidig med en såkaldt omstillingsplan er forventningen, at det ender med et samlet løft på 500 mio. kr.

Det kan lyde af meget, men er ikke nok, anerkender Magistraten i indstillingen.

»Det vil i de kommende år være nødvendigt at se på, om der er behov for at gennemføre yderligere investeringer i folkeskolen,« står der.

Det er også, hvad formand for Skolelederforeningen i Aarhus, Jens Mathiasen, hæfter sig ved.

»Med fare for at lyde utaknemmelig, så er det jo desværre ikke nok. Det specialiserede område har et kæmpe underskud, og Børn og Unge har lige lavet en undersøgelse, der viser, at der mangler 120 mio. kr. alene i år. Vi vil ikke fremstå grådige, og vi er rigtig glade for bevågenheden, men det rækker simpelthen ikke til at dække det hul og den udfordring, der er,« konstaterer han.

En byge af budgetforslag

Med den store forhandlingssten af vejen har de aarhusianske politikere 128 mio. kr. årligt tilbage at forhandle om ud af et budget på svimlende 27 mia. kr. i 2025.

Og det er her, den rigtig svære armlægningskonkurrence kommer til at stå, for det beløb står slet ikke mål med de mange ambitioner, politikerne har.

I denne forhandlingsreserve skal der bl.a. findes penge til de ’udfordrede områder’, som Magistraten har udpeget. De omfatter brandvæsnet, der mangler mandskab og to nye brandstationer, ældreområdet, indsprøjtning til den sociale investeringsfond, bedre erhvervsfremme, styrket cybersikkerhed, et potentielt VM i enkeltstart i 2029 og ekstra penge til Vejlby Stadion.

Derudover skal der findes penge til de meget store og ambitiøse aftaler, politikerne har forhandlet om klima, mobilitet og udsatte boligområder.

Så meget tyder på, at partierne ikke skal gøre sig store forhåbninger om, at der også kan findes midler til de i alt 181 budgetforslag om stort og småt, som de har stillet.

Kommunens økonomiske råderum er ellers ekstra stort i år, fordi man i 2025 modtager et ekstraordinært engangsbeløb fra selskabsskat, da de aarhusianske energikøbmand tjente styrtende med penge tilbage i 2022.

Men de midler er formentlig en engangsforestilling, og samtidig har der været en nedgang i personskatteindtægterne, så selvom Aarhus er økonomisk godt rustet, så er det langt fra en kommune, der flyder med mælk og honning.

Det samme er tilfældet på anlægsområdet, hvor svigtende indtægter for 1,6 mia. kr. betyder, at politikerne skal lave nogle hårde beslutninger om, hvilke projekter der skal aflyses eller udskydes.

Byrådets budgetforhandlinger forventes afsluttet fredag d. 20 september.