Aarhus mangler milliardbeløb: Her er projekterne, som politikerne kan blive tvunget til at sløjfe

»Det er en alvorlig udfordring, vi står over for,« lød det fra Nicolaj Bang (K), rådmand for Teknik og Miljø, da Aarhus Kommune tirsdag udkom med en bemærkelsesværdig pressemeddelelse.

Et såkaldt anlægseftersyn har vist, at der mangler 1,6663 milliarder kroner i kommunekassen til anlægsprojekter frem mod 2034. Det betyder, at byggeri og modernisering af veje, skoler, plejehjem, børnehaver, idrætsfaciliteter og meget andet kan ende med at måtte udskydes på ubestemt tid eller helt sløjfes.

Din Avis Aarhus Onsdag har gennemgået kommunens eftersyn og kan konstatere, at »en alvorlig udfordring«, som rådmanden kalder det, er en rammende beskrivelse. Måske endda en underdrivelse.

For det er ikke småting, der gemmer sig bag det lidt uhåndgribelige beløb, der er opstået, fordi kommunen har solgt langt færre grunde end budgetteret, og fordi færre aarhusianske ejendomsejere end forventet har valgt at købe sig fri af kommunens tilbagekøbsklausuler.

Avisen vil herunder forsøge at konkretisere, hvad det manglende milliardbeløb kan have af konsekvenser for projekter, som politikerne har lovet aarhusianerne.

Det sker på baggrund af et omfattende materiale fra kommunens embedsværk, der har fået til opgave at foreslå løsninger. Det betyder også, at intet er afgjort, da det i sidste ende er byrådet, der skal forhandle og beslutte, hvilke projekter der kan realiseres, hvilke der skal skubbes langt ud i fremtiden, og hvilke der skal lægges i graven.

Finder politikerne en måde at få flere penge i kassen, så det eksorbitante beløb kan reduceres, kan det således også medføre, at flere projekter overlever. Men da politikerne angiveligt ikke er indstillet på flere besparelser på velfærdsområdet, er det eneste greb at få Teknik og Miljø til at sætte alvorligt skub i salget af kommunale grunde.

Lykkes det ikke, så kan følgende altså blive en nødvendighed.

BRT og cykelstier

Og nu skal eventuelt talforskrækkede læsere holde tungen lige i munden.

Først og fremmest peger kommunens økonomer på, at budgettet til MOVE (mobilitets- og vejfonden) skal nulstilles. Det er en opsparing, der tilføres indtægter fra tilbagekøbsklausuler.

Her skal det absolut største beløb på 759 mio. kr. findes, og det skal tages fra projekter, der i MOVE er sat 887 mio. kr. af til.

Her taler vi bl.a. om samlede udgifter til kollektiv trafik på 449 mio. kr., der omfatter busforbedringer samt projektet med at udvide Ringvejen og gøre den og de omkringliggende veje klar til BRT-busser.

Derudover er der udgifter for 438 mio. kr. til infrastruktur, som omfatter vejprojekter, omdannelse af banegårdspladsen, sammenlægning af Musikhus- og Rådhusparken, nulemissionszone, cykelinfrastruktur for 203 mio. kr., Parker og Rejs-anlæg og meget andet.

Altså: Vælger byrådet som anbefalet at nulstille MOVE-budgettet, så er der blot 128 mio. kr. tilbage at prioritere til alle de ovenstående projekter, og det er slet, slet ikke nok.

Ingen ramper til Viby

Med den øvelse vil politikerne have hentet tabet på tilbagekøbsklausuler. Så er der et hul tilbage på 904 mio. kr. fra det svigtende grundsalg.

Her foreslår embedsværket at nedlægge ”Byudviklingskontoen”, som tilføres penge fra grundsalg. Den benyttes eks. til at købe grunde til daginstitutioner, men her står 154 mio. kr., som kan bruges til at dække noget af hullet.

Ligeledes er der en ”Samlokaliseringspulje”, der f.eks. benyttes til at ombygge og samle velfærdstilbud under forskellige magistratsområder i én bygning. Her står 249 mio. kr. ubrugte hen, som ligeledes kan benyttes, hvis man nedlægger puljen.

Den øvelse efterlader et hul på ca. 500 mio. kr., og nu bliver det lidt mere konkret.

Blandt andet foreslås det, at man henter 110 mio. kr. på at droppe de planlagte motorvejsramper ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej i Viby. Staten har afvist at medfinansiere projektet, »der derfor ikke er muligt,« lyder det i eftersynet.

Opland og handicappede

Så er vi nede på at mangle ca. 390 mio. kr., og dem foreslår man, at politikerne finder enten ved at reducere såkaldte KB-bevillinger til småprojekter og generel vedligehold af kommunale bygninger, eller ved at droppe eller udskyde projekter fra de samlede anlægsbudgetter, der frem mod 2034 udgør svimlende 11,7 mia. kr..

Her har politikerne en lang række projekter, som embedsværket har vurderet kræver politisk vurdering eller omprioritering. Med andre ord: skal de droppes, nedskaleres eller udskydes?

Den fulde liste kan du se på kommunens hjemmeside, men herunder er udvalgt en række af de mest iøjnefaldende projekter:

Aarhus Byråd står endnu en gang overfor nogle svære forhandlinger, når budgettet for fremtiden skal lægges. Arbejdet er allerede i fuld gang, og den 16. september sætter partierne sig for første gang til forhandlingsbordet.