Åbent brev til borgmester og udvalgsformand - vil I lytte til miljøets advarsler om klapning?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

ȁbent brev til borgmester Michael Stegger Jensen og udvalgsformand Kim Lykke Jensen!

I de kommende måneder får vi måske svar på, om Syddjurs byråd for alvor vil ”passe på miljøet”.

Anledningen er to ansøgninger om at fortsætte 30-40 års klapning tæt på Ahl strand, en af Djurslands populære badestrande. Og vi henvender os til Jer, fordi I har stor indflydelse på, hvad der skal svares. Det er havneslam fra Øer maritime Feriebys havn og fra Ebeltoft Færgehavn (Molslinjen) det drejer sig om. Fra disse havne er der, siden de blev bygget, hældt slam fra uddybningen af havnene i havet - en sømil fra Ahl strand (det kaldes klapning).

Siden start er det blevet til næsten 800.000 kubikmeter. Altså ikke helt så meget som de 930.000 kubikmeter, Århus Havn ville have læsset af i Hjelm dyb. Trods alt!

I har begge, som borgmester og udvalgsformand, udtrykt modstand mod Århus Havns planer om klapning i Hjelm dyb. Rækker modstanden mod klapningerne også til at stoppe klapningerne i Ebeltoft vig?

Havneslammet (hovedsageligt sten og grus) skal fjernes, så skibe og både kan sejle ind og ud af havnene uden at støde på bunden. Specialbyggede skibe udgraver havnene, og sejler derefter materialet ud på to klappladser cirka en sømil sydvest for Ahl strand. Når det foregår kan man se det fra vindmøllemolen ved Ebeltoft færgehavn, og hvis man vil have et indtryk af, hvad det i virkeligheden handler om, så gå en tur på stranden ved sommerhuskolonien ved Ahl. Her er stranden (som ellers kategoriseres som erosionstruet) vokset med 10-12 hektarer siden klapningerne begyndte. Forklaringen er efter vores vurdering, at en stor del af klapmaterialet er drevet ind her på stranden. Vi har i dagene efter at der blev klappet havneslam oplevet, at havvandet ved stranden blev grumset, men Jeres forvaltning har (i overensstemmelse med reglerne) i årevis afvist at interessere sig for tilsandingen.

Miljøstyrelsen har ansvaret for klapningerne, men på fastlandet har kommunerne også en rolle. De kan f. eks. undersøge, om det opgravede materiale fra havnene kan nyttiggøres. Og de har ret til at blive hørt, når der gives klaptilladelser, men ifølge reglerne kan de slippe for det. I Syddjurs Kommune har man altid bedt sig fri for at blive indblandet. Og de to ansøgere (havnene) har aldrig fået havneslammet anvendt andre steder end ….. i havet. Sagsbehandlingen af de to klapansøgninger er i gang i Miljøstyrelsen. Vil henholdsvis 34 og 42 års praksis fortsætte (Ebeltoft færgehavn siden 1982 og Øer maritime Ferieby siden 1990)?

Skal man bekymres over indholdet i havneslammet? Officielt ikke, idet havnene med mellemrum skal lade havneslammet undersøge. Og ja, målingerne viser, at der er miljøgifte i slammet, men grænseværdierne er ikke overskredet. Det står et privatejet miljøfirma, som havnene betaler, inde for.«

Fremsendt af Peter Roland Larsen sammen med medunderskriverne Erik Sejersen, Ejvo og Mads Hansen, Leon Kristensen, Jesper Heldgaard, Elisabeth og Morten Jensen og Inge Frentz.