Tusinder af borgere vil blive ramt, hvis Kolindsund gendannes som sø

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Efter at regeringen har afsluttet trepartsforhandlingerne omkring naturen og klimaet, er Kolindsunds fremtid nu igen kommet på lokalavisernes forsider.

I kommunalbestyrelserne i Syddjurs og Norddjurs har fremtidens klima og miljø været på dagsordenen, uden at der dog er blevet vedtaget noget som helst konkret omkring Kolindsunds fremtid ud over, at man i Syddjurs gav en principiel støtte til gendannelsen af den oprindelige sø, og at man i Norddjurs udtalte, at Kolindsunds fremtid ville indgå i de kommende drøftelser om klima og miljø. Det overordnede tema skulle være: Mest natur, klima og miljø for pengene.

Der er altså som nævnt overhovedet ikke vedtaget noget som helst konkret med hensyn til Kolindsund.

Men alligevel jubler Foreningen ”Kolindsunds Venner” og mener, at der nu er skabt basis for at gå i gang genetablering af den oprindelige sø. Lokalavisernes lokalredaktør tilslutter sig ikke uventet jubelkoret med overskrifter som ”Kolindsund skal genskabes som Jyllands største sø”. Ikke nogen kritisk journalistik fra den kant, når emnet er Kolindsunds fremtid! Man er allerede i gang med at sælge skindet, før den ”berømte” bjørn er skudt!

Medlemmer af kommunalbestyrelserne i Syddjurs og Norddjurs bestilte tilbage i 2017 en rapport, som har kostet adskillige millioner kroner. Formålet med projektet var, at en gruppe eksperter skulle analysere de udfordringer oplandet til Grenåen kan stå over for i takt med det ændrede klima samt belyse robustheden af det store opland på 466 kvadratkilometer, som afvandes gennem en række åer, der løber ud i Kolindsunds kanaler og videre derfra ud i Kattegat via åen gennem Grenaa By. De lavtliggende områder langs vandløbene og tæt på havet er udsat i forhold til det ændrede klima. Også det emne skulle behandles i rapporten, som fik navnet Coast to Coast Climate Challenger. Den endelige rapport blev præsenteret i december 2022.

Det er jo fuldstændig tåbeligt, hvis de to kommuner nu vil til at bruge flere penge og flere ressourcer på nye undersøgelser, da der jo som nævnt allerede er udarbejdet en fyldig rapport, der belyser hele problematikken omkring spørgsmålet.

At dømme ud fra debatten indtil nu kunne noget type på, at ikke alle medlemmer af de to kommunalbestyrelser har læst Coast to Coast-rapporten og dens konklusioner. Om Foreningen ”Kolindsunds Venner”, Danmarks Naturfredningsforening og lokalpressens repræsentanter har læst hele rapporten, men blot har ignoreret konklusionerne, må stå hen i det uvisse.

Konklusionen i Coast to Coast-rapporten er ellers soleklar om Kolindsund:

”Stoppes pumperne så sundet genetableres vil det påvirke den omkring liggende grundvandsstand. Figur 9.17 viser dybden til grundvand for oplandet i nutiden, og hvis søen etableres med en fast vandstand på henholdsvis 1 og 1,5 meter. Figur 9.19 viser ændringen i grundvandsspejlet fra i dag og hvis sundet etableres med en fast vandstand på 1 og 1,5 meter. Området der dækker Kolindsund er markeret med en rød omkreds. Figuren viser, at der vil komme en høj stigning på op til flere meter i grundvandet tæt på søen (dette er vist i figur 9.19) specielt mod øst og grundvandsstanden vil blive påvirket op til 5 km eller mere fra søen. Konkret betyder det, at byerne der ligger omkring sundet i dag, vil opleve et stigende grundvand, hvilket i nogle områder kan skabe problemer især i kombination med den øgede nedbør.” De nævnte figurer vil kunne ses i Coast to Coast-rapporten.

De lavere liggende dele af Grenaa By, byer som Fannerup, Ginnerup, Søby, Kolindbro, Kolind, Ryomgård med flere vil komme til at opleve oversvømmelser, som vil medføre store økonomiske tab for de berørte borgere.

De sædvanlige indbo- og bygningsforsikringer dækker ikke skader som skyldes opstigende grundvand eller oversvømmelser fra vandløb, åer og søer. Derfor vil mange i fremtiden komme til at stå med økonomiske problemer.

Borgere, som ejer huse/ejendomme i de lavtliggende byer omkring Kolindsund, hundredvis af husejere langs åen i Grenaa og andre lavere liggende områder i Grenaa, 300-400 kolonihaveejerne, klubhusene med diverse anlæg langs Næsgårdvej og Kulturhuset Pavillonen kan se en usikker fremtid i møde. Grenaa Golfklubs ca. 500 medlemmer kan også godt se sig om efter andre baner at spille på.

Stop nu det håbløse og urealistiske projekt og brug i stedet pengene og kræfterne på f.eks. at udtage de 6,500 hektar lavbundsjord, der ligger i det 46.600 hektar store område, som via kanalerne i Kolindsund afvandes gennem Grenåen. Det vil ifølge rapporten reducere kvælstofudledningen med 55.000 tons pr. år, og det vil jo være helt i tråd med ønskerne fra Trepartsforhandlingerne. Kolindsund er ikke lavbundsjord, som mange, herunder politikere, i deres vildfarelse tror.

Vil man se hvor slemt det kan gå, kan det være en god idé at kigge på områderne omkring Egå Engsø ved Aarhus. Etablering af den sø blev påbegyndt i 2006 og stod færdig få år efter. I dag kæmper man ikke kun med oversvømmelser grundet høj grundvandsstand i de tilstødende områder, men også med oversvømmelser fra selve søen i de perioder, hvor der falder meget nedbør.

Erfaringer viser i visse tilfælde også, at såfremt man anlægger en sø i et område, hvor der tidligere har været en sø, vil den ”nye” sø ofte blive større end den tidligere afvandede sø pga. sætninger i terrænet, og vandet bliver ofte uklart pga. algevækst og mange næringsstoffer i søen.