Sådan vender vandet tilbage til Kolindsund

I princippet er det ganske simpelt at gendanne Kolindsund som sø. Stopper man de tre pumpeanlæg, som i dag pumper vand væk fra Kolindsund og ud i kanalerne, vil området lige så stille begynde at fyldes med vand.

Det er grundvand, nedbør og gennemsivning fra kanalerne, der i dag pumpes ud af området.

Kolindsunds Venner peger på tre mulige modeller for at gendanne søen.

Badekarsmodellen

Denne model er den enkle, hvor der slukkes for pumperne og lade vandet lige så stille finde tilbage og opfylde Kolindsund som et badekar.

Ifølge Kolindsunds Venner er fordelen ved badekarsmodellen er, at det vand, der udgør søvandet, er ret næringsfattigt, så søen ikke ender med at blive endnu en overgødet sø. En anden fordel er, at de havørreder og laks, der trækker op i landkanalerne fortsat kan vandre op i de tilstødende gydeåer: Skærvad å, Ørum å, Nimtofte å.

Ulempen ved denne model er, at der ikke gøres noget ved de kanaler, der blev gravet ved afvandingen i 1870’erne.
Det vand, der afvander en stor del af Djursland, løber derfor via dem og Grenåen ud i Kattegat i stedet for at løbe ud i den gendannede sø. Derved føres de udvaskede gødningssalte fra landbruget til Kattegat i stedet for at blive omdannet til luftformigt kvælstof i søen.

1872-modellen

Den model henviser til året, hvor afvandingen af Kolindsund begyndte. Med opgravningen af kanalerne afskar man åerne fra at løbe ud i Kolindsund. Ved 1872-modellen føres landskabet og naturen føres tilbage til forholdene før man afvandede Kolindsund.

Ulempen ved denne model er dog, at handelsgødning er blevet en del af landbruget siden afvandingen. Det betyder, at åerne i denne model vil trække næringsstoffer med sig ud i Kolindsund, hvilket vil give en overgødet sø, som vil rumme mange alger og resultere i uklart vand. Det vil gøre det svært for de optrækkende havørreder at finde deres gydeåer. Værre er det for udtrækkende små havørred (smolt) i 1872-modellen, da de på deres tur mod Kattegat skal en tur gennem søen Kolindsund og her risikere at blive spist af gedder og andre rovfisk og skarv.

Kompromiset

Kolindsunds Venner har tidligere sagt, at foreningen foretrækker en model, der i så høj grad som muligt fører naturen tilbage til sin oprindelige form. Det vil sige 1872-modellen.

Med nutidens briller følger udfordringerne fra det moderne landbrug dog også med, og derfor er et mere realistisk bud formentlig et kompromis mellem Badekarsmodellen og 1872-modellen. Her er en mulighed at lade åerne fra vest og syd løbe direkte ud i søen, mens åerne fra nord stadig løber ud i Nordkanalen.

Derved mindskes mængden af næringsstoffer, der føres ind i Kolindsund.

Tidshorisont

10 år.

Sådan lyder svaret fra formand i Kolindsunds Venner Mads Nikolajsen, når han bliver spurgt til et realistisk bud på, hvornår Kolindsund kan være gendannet som sø.

»Men det kræver også, at vi beslutter det nu. Så hurtigt som demokratisk muligt,« siger han.

Der følger nemlig flere problematikker ved at lade vandet finde tilbage.
Først og fremmest skal de berørte landmænd og lodsejere kompenseres økonomisk - og eventuelt med erstatningsjord - for de omkring 2500 hektar jord, som Kolindsund i dag dækker og hvor der i sagens natur ikke længere kan drives landbrug.

Dernæst peger biologer på, at det netop på grund af landbruget vil være klogeligt med nogle overgangsår, hvor man ikke gøder for at få så meget kvælstof og fosfor op af jorden som muligt, inden den dækkes af vand.

Infrastrukturen i området vil ligeledes blive voldsomt påvirket af, at der dannes en sø. Flere veje vil blive oversvømmet, og der skal bygges dæmninger for at forhindre oversvømning hos beboerne omkring Kolindsund.

Vejen tværs over Kolindsund fra Fævejle til Fannerup, som i dag ligger på det sted, hvor søen vil blive dybest vil desuden blive oversvømmet.

Her foreslår Kolindsunds Venner, at der bygges en bro for at sikre trafikken tværs over søen og undgå lange omkørsler i forhold til trafikken i dag.