Kun en tåbe beskytter ikke havet
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Under sloganet ’Kun en tåbe beskytter ikke havet’ og ”Kattegat gisper efter ilt” arbejdede vi i miljøforeningen BLAK intenst for at beskytte vores østvendte kyster på Djursland mod forurenende havbrug.
Det var en sejr, at det lykkedes, men måske også et fingerpeg om, at det ikke er politikerne, som går forrest, når det handler om at beskytte miljøet.
Det, til trods for, at Syddjurs er fuldstændig afhængig af badevandskvaliteten. Udsigterne er desværre ikke blomstrende turisme, men blomstrende alger som vi flere steder oplever det, med følgende iltsvind, fiske- og plantedød.
Vi blev i 2017 hurtigt klar over, hvor ringe tilstanden var i havet, og da arbejdet med Havplanen var undervejs, fandt vi det fornuftigt at samle alle beskyttelsesforanstaltninger under ét i en Marin Naturnationalpark.
Som styring oprettede vi Sekretariatet for en Marin Naturnationalpark bestående af undertegnede formand for BLAK og pastor i Ugle Herred, Sydslesvig, Nina Bjarup Vetter, fiskeribiolog, cand.scient Steen Ulnits, miljøjournalist samt tidligere lektor på Danmarks Journalisthøjskole Flemming Seiersen, samt Anne Bregnballe, Dr. Polit Institut for Statsvitenskap, Oslo.
Desuden indtrådte i vores advisory board professor Stiig Markager og forhenværende generaldirektør ved EU-kommissionen Asger Petersen.
I 2019 fik vi etableret et godt samarbejde med Nordsjællandske kystkommuner med vores vision om en Marin Naturnationalpark på tværs af Kattegat.
Vi glæder os over, at man her greb den, og i øjeblikket er langt fremme med en Marin Naturnationalpark i Øresund strækkende sig helt til Køge bugt og Stevns. Omvendt ærgrer vi os over den manglende lokale støtte.
Vi har naturligvis stået på sidelinjen og fulgt med i havsamarbejdet med vores egen borgmester Michael Stegger Jensen (S) i spidsen. Bestemt et godt initiativ at samle sig omkring havet.
Men man sidder alligevel med en fornemmelse af for meget snak og for lidt- eller forkert handling.
At sætte gymnasieelever til at plante ålegræs er desværre spild af tid, for naturligvis kan ålegræsset ikke overleve i det iltfattige hav. Man har udarbejdet et velment - men visionsløst kommissorium.
Uanset om beslutningerne for så store havområder ligger på nationalt hold, så er det op til de enkelte kommuner at tale havets- og dermed deres sag.
Retfærdigvis har man forstået, at der bør sættes en stopper for bundtrawl.
Konkrete indhold for en Marin Naturnationalpark er som følger:
”Etablering af et blågrønt kystbælte for at reducere/minimere udledningerne til havmiljøet via sløjfning af dræn og genopretning af kystnær dyrkningsfri natur. I kystbæltet skal der desuden etableres seriøse randzoner omkring alle eksisterende vandløb og søer. Fokus på udfasning af industrielt dyrehold.
Forbud mod trawl og kommercielt fiskeri, herunder muslingeskrab.
Genopretning af stenrev.
Forbud mod udvinding af råstoffer.
Udsatte kystområder skal ydes beskyttelse mod turisme i yngletiden.
Forbud mod opsætning af vindmølleparker indenfor den Marine Naturnationalparks grænser.”
Som samfund har vi ganske enkelt ikke råd til fortsat at lade de få ødelægge det for de mange. Som borgere kræver vi øjeblikkelig og radikal handling, Det er allerede alt for sent, men vi må redde, hvad reddes kan.
En Marin Naturnationalpark kan langtidssikre de store rekreative interesser forbundet med rent badevand, men først og fremmes yde beskyttelse til det marine liv.
Det skal tilføjes, at vi i juli forelagde visionen for borgmester Michael Stegger med forslag om han søgte støtte i byrådet til at arbejde for en Marin Naturnationalpark. Det ønskede han desværre ikke.
Men hermed en opfordring til det samlede byråd om at gribe visionen og tage arbejdshandskerne på. De kan desuden støtte sig til at WWF nu også i 2024 har anbefalet Marine Naturnationalparker.